Nyheder
De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden
I uge 23 og 24 arrangerer World Orienteering Championsships 2022 (WOC2022) og OK SNAB i fællesskab to muligheder for at prøve Orienteringsløb.
Du skal møde op mellem kl 17.30-18.00. Du kan løbe alene eller sammen med familien - du låner kompas, får hjælp og vejledning før du løber. Der er baner for alle, så kom glad.
Onsdag d. 9.juni: Vi løber i Nørreskoven. Mødested er Vejle Atletikstadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle
Onsdag d. 16.juni: Vi løber i Sønderskoven, Mødested er Naturlegepladsen Sønderskoven, 7100 Vejle
![]()
To hurtige DM'er blev afviklet her i weekenden, og man må sige, at OK SNABs farver blev vist frem på fornemste vis. Ikke mindre end 6 medaljer om lørdagen i den individuelle sprint: Guld til Eva (D18), Axel (H14), Linus (H20) og Sølv til Malin (D20), Jeppe E (H20) og Ulrika (D50). Og hvorfor hvile på laurbærerne? Søndagens Sprint-stafet resulterede i yderligere 2 guld-medaljer: Rasmus, Ella og Axel (D/H16) og Eva, Linus, Jeppe E og Malin (D/H21). Helt utroligt flotte resultater - kæmpe stort tillykke!!
Læs hele den hæsblæsende beretning skrevet af Jeppe E - det har i dén grad krævet sin mand/kvinde at holde hovedet koldt på banerne!
Heldigvis er der i år mulighed for at komme på sommerlejr med alle klub-kammeraterne! Tilmeldnings-fristen er lige om lidt for U1 og U2. Så hvis man vil med og ikke er tilmeldt endnu, så er det med at få gjort noget ved det!!
Legendariske Wild West blev afviklet i weekenden d.29.-30/5, og 6 løbere fra OK SNAB deltog. Det er et orienterings-løb, der skal gennemføres efter ældre kort. Distancen ligger mellem 25 og 30 km, og har siden 1963 været afholdt hvert andet år i de ulige år.
Mødested og tidspunkt.
Der kan som altid startes fra kl 17-17.10. Ungdomsløberne møder kl 17.15. Herefter er der igen fri start fra omkring kl 17.30-18.00.
Onsdagens træning er i Munkebjerg Vest, og Jeppe E har drejet nogle virkelig gode baner, så der er noget at glæde sig til. Der er kortvend på den lange bane. Læs den vedhæftede instruktion ift parkering og andet info: Instruktion - Onsdagstræning i Munkebjerg Vest d.pdf