Fællesspisning

Når vi træner fra klubhuset, er der fællesspisning bagefter. Kokkeopgaven går på skift mellem dem, der plejer at spise med. Maden er klar fra kl 18.45.

Der bliver lavet almindelig sund hverdagsmad. Prisen er 25 kr pr person (over 5 år). Der er ikke tilmelding til spisningen.
Der kan betales kontant eller på MobilePay nummer #59144

Kokkehold

Kokkeholdets opgave er:

  • forberede mad til de sultne klubkammerater
  • stille glas, vandkander og service frem
  • rydde rester af maden væk
  • bære skraldeposer ned

Her i 2026 introducerer vi forsøgsvist et nyt tiltag fra en gruppe af seniorer, som har tilbudt at stå for opvasken.

Seniorgruppens opgave er:

  • vaske op
  • tørre borde af og feje gulvet i spiselokalet 

Beregn mad til ca. 80 sultne løbere. Det er meget mad på et almindeligt komfur, så gør det helt enkelt. Nogle gange kan det også være en fordel at have forberedt noget af maden i forvejen.
Mangler du inspiration til menuen, eller er du i tvivl om, hvor meget der skal købes ind - så kig under "opskrifter", bemærk at nogen af opskrifterne er til færre end vi normalt er.

Budget: ca. 1500 kr. i alt. Gå efter almindelige gode råvarer, ikke luksus.

Udlæg afregnes med Birgitte Buch. Hvis I har spørgsmål, så kontakt Birgitte:
birgitte.buch@outlook.dk  mobil 25285934.

Vi er ofte rigtig mange til spisning. Vi vil derfor opfordre til, at man tænker på, at der skal være mad til alle, bl.a. ved:
- ikke at tage mere end man kan spise,
- vente med at tage en ekstra portion, til man er sikker på, at der er nok til alle,
- samt hjælpe mindre børn med at tage mad, så der ikke skal smides for meget mad ud :)