Vi er jo så heldige, at OK SNAB også er repræsenteret på det danske landshold - nemlig af Ida Agervig Kristiansson. Landsholdet har været til EM i Schweiz i maj måned, og her kvalificerede hun sig til at løbe VM i sprint i Tjekkiet i starten af juli. Her fortæller Ida lidt om sin oplevelse ved EM og om forberedelserne op til VM i Sprint.
Hej alle SNAB'ere - Ida her :)!
For dem af jer der ikke kender mig så godt så har jeg løbet i OK SNAB siden 2017 og i det danske landshold siden 2020. Jeg er 22 år, kommer fra Sverige, men er halvt dansk. Lige nu bor jeg i Göteborg og studerer noget der best kan forklares som en blanding mellem folkesundhedsvidenskab og idræt.
I maj løb jeg mit allerførste internationale mesterskab, EM i Schweiz. Der var jeg udtaget til at løbe knock-out sprint, individuell sprint og så var jeg reserve til sprintstafetten. Til KnockOut sprinten skulle der løbes kval, noget som jeg har gjort mange gange før, men aldrig ved et internationalt mesterskab. Hele ugen op til mesterskabet gick jeg og ventede på den der nervøse følelse, som jeg ellers altid kan mærke helt vildt - men den kom aldrig. Jeg følte mig bare ligeglad! Under løbet var der ikke rigtig noget der spillede, og jeg kom ikke videre til finalen. Det var først efter kvalifikationen, som jeg kunde konstatere, at jeg i virkeligheden ikke var ligeglad, men at jeg var mere nervøs end nogensinde før, og det var jeg ikke forberedt på.
Den individuelle distance var to dage senere, så jeg havde god tid til, sammen med min træner Jeppe Ruud, at få arbejdet med tankerne for at komme i det rigtige fokus. På dagen kunde jeg mærke at den gode nervositet var tilbage og dette var også den distance jeg havde forberedt mig mest til. Min træner fortalte mig i efterhånd at, selvom jeg var meget nervøs, så kunde han godt se på mig, at jeg kom til at løbe godt.
Det gick også ret godt. Jeg løb et stabilt løb uden store fejl, men med et tidstab på et langstræk, hvor jeg ikke løb det optimale vejvalg. Til sist stod jeg som nummer 30 på resultatlisten, hvilket jeg ikke kan være andet end tilfreds med. Men det jeg er mest tilfreds med er at jeg klarede at takle nerverne og nervositeten, for det er nok den største udfordring, jeg mødte under EM.
Jeg skriver dette fra et hotelværelse i Tjekkiet hvor vi er på VM-træningslejr. Efter EM blev jeg nemlig udtaget til at løbe individuell sprint til VM, og så er jeg også en af fire piger, der er udtaget til at løbe om pladserne på sprintstafetholdet, når vi nærmer os. At løbe VM er en drøm jeg haft i lang tid, men som stadigvæk føles uvirkelig. Mit store mål er VM i trekantsområdet næste år, så jeg er glad for at få erfaring allerede i år. Vi ligger lige nu i rimelig hård træning i to ugers tid, og så får vi lige to rolige uger op til mesterskabet. Den 3 juli brager det løs med individuell sprint, hvor jeg altså står på startlinjen, og den 4 juli skal jeg forhåbentlig op til kamp igen til sprintstafetten.
Håber alle har det godt derude, at I får nydt solen og løbet en masse orientering. Jeg sætter altid stor pris på alle lyckeønsker og er stolt af at repræsentere OK SNAB på den helt store scene. Jeg skal give alt for at gøre det godt!
Venlig hilsen / Ida Agervig Kristiansson
