Nyheder
De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden
Nu ruller anden etape af årets divisions-turnering snart af stablen, nemlig den
20. juni i Marbæk Plantage ved Esbjerg
Sidste gang vi var til Divisionsmatch, var det lige ved at blive lidt for spændende, og vi slog kun Kolding med ét lille bitte point... Det er jo godt med lidt tæt konkurrence, men skal vi ikke blive enige om, at vi lægger en del mere afstand denne gang? Det kan vi sagtens, hvis vi stiller med fuldt hold!
Morten Ingmar Örnhagen Jørgensen fra OK SNAB har været med MTBO-landsholdet i Finland. Her deltog holdet i 2 afdelinger af de finske MTBO-mesterskaber, der også talt som World Ranking Event-løb. Desuden blev der tid til et par træningspas i det finske terræn, hvor man - i modsætning til i Danmark - må køre uden for stierne. Det var optimale forberedelser til VM i netop Finland om 2 uger. På billedet ses Morten give den gas på et langdistance-løb. Læs hele nyheden her.
Mødested og tidspunkt.
Træningsløbet på onsdag er i Ulvedalen med mødested ved Kirkebakkehallen, Kirkebakken 9, 7120 Vejle.
Der kan startes fra kl 17-17.10. Ungdomsløberne møder kl 17.15. Herefter er der igen fri start fra omkring kl 17.30-18.00.
Ida Agervig Kristiansson fra OK SNAB løb et imponerende EM i Schweiz d. 13-16.maj 2021. Derfor er hun udtaget til det danske landshold, der skal til VM i sprint i Tjekkiet d. 3. og 4. juli. Der er ialt udvalgt 4 damer til Sprint-distancerne, og alle skal de løbe den individuelle sprint. Sprint-stafetholdet på dame-siden bliver først sat, når VM kommer lidt nærmere. Stort tillykke til Ida! - Læs hele nyheden her.
Vi har fået mulighed for at tilbyde alle voksne løbere i OK-Snab deltagelse i De danske politimesterskaber i Orienteringsløb og Sprint. Mesterskaberne afholdes i hhv Stenderup skovene og Middelfart by, samt med prolog på Trelde næs.
Det hele løber af stablen tirsdag d. 7. sept – torsdag d. 9. sept 2021, og der er tilmeldningsfrist d. 14. aug 2021.