Nyheder
De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden
På ONSDAG d. 12 april træner vi i Sofienlund. Vi glæder os til at gense de nye ansigter og mødes med "gamle" klubkammerater.
Mødested: Grejsdalshallen, mødested 06 på vores oversigt over mødesteder.
Mødetidspunkt: kl 17.15 for ungdom og kl 17.30 for voksne. Da der vist kan komme en byge, satser vi også på, at instruktionen kan afholdes indendørs.
Sæt et STORT X i kalenderen
så du er sikker på at komme med til alle årets divisionsmatcher.
Vi gør som altid et ekstra nummer ud af hygge på stævnepladsen med klubtelt, Snab-banner og ikke mindst kaffe/sodavand og kage til alle. Tag hele familien i hånden og brug dagen sammen med dine allerbedste klubkammerater
Tilmeldingsfristen for årets første divisionsmatch nærmer sig, og vi håber, at du/I måske bare ikke har tænkt over, at det er NU, og derfor stadig mangler at tilmelde jer.
Søndag d. 16. april inviterer Esbjerg OK til løb i Kærgård Klitplantage. Det er et super spændende område, kortet er “friskt fra 2022” og der er selvfølgelig baner til alle. OK Snab skal dyste mod klubberne fra Haderslev, Odense, Jelling og Kolding, og vi har brug for alle, store og små, hurtige og langsomme, erfarne og uerfarne - uden undtagelse. Efter løbet bliver der hygge omkring klubteltet.
Vi håber, at I vil gribe chancen for en forårsudflugt med klubben i fokus, sætter X i kalenderen d. 16. april og tilmelder jer i O-service senest d. 6/4. Hvis det er første gang I vil deltage i et åbent løb eller bare er i tvivl om noget, så kontakt os endelig.
Nu er der igen mulighed for at bestille klubtøj fra Trimtex for medlemmer af OK Snab
Bestillingen foregår i webshoppen hos Trimtex, som er åben indtil d. 29.4. Tøjet leveres i uge 24.
Husk at overholde tidsfristen. Der er nemlig kun mulighed for at bestille klubtøj en gang om året.
Læs mere i det vedhæftede dokument: Klubtøj og materiel 2023.pdf
Eller brug dette link til webshoppen: https://trimtex.dk/en/search?cgid=TS0001370
Klik ”login” hvis du allerede har en konto eller ”New account” hvis det er første gang du bestiller derfra.
”Activate teamcode” klik ”Login”
Hvis du kommer væk fra siden, kan du logge ind med teamkode: OKSnab2023
/ Jens Liengård, OK Snab
