Påskeløbene er en af de helt store forårsklassikere, og tiltrækker hvert år snesevis af løbere fra hele landet og vores nabolande. Der er også altid en masse Snab'ere med, og i år var der arrangeret fælles overnatning, så der blev en helt lille klubtur ud af det.
Dorthe Rosenvinge har skrevet en dejlig beretning fra turen - læs den her, og sæt allerede nu kryds i kalenderen til nærste år ;o)
Så kom tiden endelig til forårets helt store klassiker, Påskeløbet. I år var det Viborg OK, der stod for arrangementet, og de havde håndplukket tre rigtig fine skove til os i Ålum, Vindum og Dollerup. 53 Snab’ere var tilmeldt løbet, de fleste alle tre dage.
Til næste år er det jo os i Snab, der er arrangører af det store forårsløb, så vi var nogle stykker, der ikke kun så frem til at løbe, men også til at lure lidt på selve stævnet. Viborg havde ikke gjort det nemt for sig selv, idet de holdt 3-dages løbet med 3 forskellige stævnepladser og med temmelig mange kilometer imellem. Vi var lidt spændte på at se, hvordan den logistik kom til at køre.
Da det kom til stykket, og forårssolen bragede ned over skoven i Ålum, så skal jeg nu være den første til at indrømme, at jeg ikke tænkte meget over næste års løb, men kun på hvor skønt det var at løbe rundt på en bund af anemoner og mærke, at det slet ikke havde været nødvendigt at tage den der skiundertrøje på…
Det var simpelthen fantastisk. Jeg bemærkede en hel del svenskere og nordmænd, der også så ud som om de syntes, de var taget det rigtige sted hen mht. vejret.
1. etape bød på langdistance i Ålum, og vinterformen kom ordentligt på prøve med indtil flere langstræk, der gik på tværs af en perlerække af slugter. Jeg tog den lange vej udenom et par gange, og jeg tror bestemt, at det var det rigtige vejvalg for mine ben – ikke mindst når de nu skulle holde to dage mere.
Efter løbet gik turen ind til Viborg by, hvor 35 af os havde booket os ind på en halvstor Bed & Breakfast ved navn Oasen. Det var virkelig en lille oase bygget op rundt om en baggård i centrum af byen. For den perfekte klubtur måtte der gerne have været lidt bedre fællesfaciliteter med plads til alle, men heldigvis var vejret jo fremragende, og vi kunne sidde i gården og nyde solskinnet samtidig med at banerne blev diskuteret.
På andendagen skulle der løbes i Vindum, som viste sig at være en superfin lille skov. Der var en enkelt, meget markant smeltevandsslugt ned gennem skoven, men når man ikke lige skulle over den, så var resten af skoven stort set flad. Dejligt. Der var ingen langstræk denne dag, må man sige. Jeg havde 14 poster på mine bare 2,9 km, så det var lynhurtige, korte stræk og en helt anden type orientering end på førstedagen. Det var virkelig fint.
Jeg løb heldigvis tidligt, så efter løbet var der god tid til at sætte flyers for næste års Påskeløb i viskerne på alle de parkerede biler. Stor tak for hjælpen til Agnes, Ella, Camilla og Cecilia, som var super effektive, så vi klarede de mange biler på bare 20 minutter. Om aftenen var vi en stor gruppe, der gik ud og spiste på en kinesisk restaurant – i øvrigt flankeret af et par andre o-klubber, der også skulle have tanket op på energien. Maden var super; for dem hvis livret bare er ’buffet’, så var det i hvert fald lige i øjet, og jeg tror ikke, jeg var den eneste, der gik i den klassiske fælde: ’jeg skal da også lige smage den her…’-fælden.
Vejret blev bare bedre og bedre, som Påsken skred frem, så der var perfekte rammer om afslutningsløbet lørdag i Dollerup Bakker. Her skulle vi løbe den traditionelle jagtstart, og der var en god portion Snab’ere, der lå godt til i deres klasse, eller ligefrem lå helt i front og fik lov at starte med brystnummer 1. Så skulle sejren jo bare løbes hjem, og det blev den også for både Eva og Ulrika - stort tillykke til dem. Jeg kunne nævne en lang række andre gode placeringer, men så kommer jeg bare til at glemme nogen… Vigtigst af alt var helt klart alle de gode løbeoplevelser og den hyggelige stemning i klubteltet.
Vi glæder os allerede til næste år!
/skrevet af Dorthe Rosenvinge