Nyheder
De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden
To af OK SNAB’s unge talenter har fået en særlig anerkendelse her på tærsklen til julemåneden. Det er Eva Örnhagen Jørgensen og Linus Agervig Kristiansson, der begge står til at modtage et træningsstipendium fra DOF’s Venner. DOF’s Venner er en uafhængig forening, der har til formål at støtte unge orienteringsløbere økonomisk, og de har i år besluttet at uddele til juniorløbere i alle tre kredse, der ikke tidligere har modtaget støtte. DOF’s Venner håber, at årets stipendiemodtagere vil se støtten som et godt skulderklap til at fortsætte deres talentudvikling.
Nederst på siden her findes pdf'er til print selv af baner til vintertræningsløbet i Haraldskær (klik Læs mere). Normalt er vores vintertræningsløb om lørdagen, men i denne weekend er det SØNDAG d. 29/11. Alle opfordres til at printe banerne selv. Der vil være enkelte kort, sat frem i kasser ved den nordøstlige endegavl af Kærhuset (ved mål). Husk at holde afstand og undgå at komme til at stå i grupper på mere end 10 personer!
Bemærk: Maxi 3 findes i både 1:10.000 og 1:7.500.
Mini svarer til Let og ikke til de Mini-baner vi har om onsdagen. Mini har eget startsted ved Skibetvej i kanten af skoven. Resten starter ved shelterne i skovstykket vest for Kærhuset.
Posterne vil være i skoven, så man kan starte kl. 10. Pas på, når I passerer den trafikerede Bredstenvej, hvor der bliver kørt stærkt. Midi har tvungen passage UNDER vejen.
Her er link til Kolding OK's hjemmeside med information og PRINT SELV-baner til vintertræningsløbet lørdag d. 21/11 i Hylkedal. Fri start kl. 11-15.
OBS: Tirsdag d. 17/11 kl. 20.07 er der lagt nye pdf'er på hjemmesiden, da vi var nødt til at flytte næstsidste post på de svære baner, fordi den stod for tæt på et forbudt område. Der vil være ekstra print ved start, men print helst selv hvis I kan ... Nedenfor er den oprindelige information ;)
Onsdag d. 18. november er der NATLØBSTRÆNING i Munkebjerg. Det er som udgangspunkt PRINT-SELV, men der vil være nogle få print til udlevering. Tilmeld dig gerne via Gorm Event, selvom du printer selv.
Det er vigtigt, at alle følger retningslinjerne for at undgå smitte. HUSK at tage hensyn og hold afstand til hinanden, både før og efter løbet. Der vil kun være poster m/refleks eller refleksrør i skoven. Ingen tidtagning.
Mødested/parkering er ved Hotel Munkebjerg - sv-hjørne. Der er ca 200 m til start.
Banerne ligger som pdf nederst på siden i såvel 1:10000 som 1:7500 (Mini er dog i 1:5000).
Det er aflysningernes tid, men det er også en tid, hvor vi kommer i skoven og løber orienteringsløb på trods!
Kulturministeriets "Retningslinjer for udendørs idræts- og foreningsliv" nævner specifikt orienteringsløb som en af de aktiviteter, der fortsat kan opretholdes, så vi justerer formen og opretholder både natløb og lørdagstræningsløb. Desuden fortsætter TVO om torsdagen.