OK SNAB siger godt nytår med seks O-baner på et helt nytegnet kort!
Området ved Skjernåens og Gudenåens udspring byder på utrolig smuk natur, som I må huske at nyde undervejs.
Terrænet er knap så hårdt som vi er vant til fra skrænterne omkring Vejle Fjord, så det sædvanlige repertoire af baner er udvidet med en svær bane i XL-længde.
LÆS INSTRUKTIONEN (vedhæftet herunder) og print den bane, du har lyst til at løbe.
1/1 2021: Sidste nyt fra skoven
Da postudsætter- og banekontrol-teamet nåede ud omkring Vonge i dag, fik vi lidt af en overraskelse: Landskabet var dækket af sne! Sådan så der altså ikke ud i Vejle.
Her er et par billeder fra skoven:

Posterne er klar til morgendagens træningsløb - vejrudsigten er mild og god - det er bare om at komme ud og i gang :-)
Sneen giver dog anledning til enkelte kommentarer:
Der kan godt være nogle utydelige stier, som er blevet endnu mere utydelige. Vi har prøvet at trave lidt frem og tilbage på nogle af dem på Begynder/Let -banen.
XL-banen har en postplacering med en tæthed 1 omkring. Her er de tynde birketræer tynget ned i mere eller mindre vandret tilstand - gennemløbeligheden er derfor ikke helt, som man kunne have forventet!
God fornøjelse - og husk at overholde alle Corona-forholdsreglerne!
Instruktion
NB: Der er ændringer ift. version 1 af instruktionen.
Postdefinitioner
Postbeskrivelser - 7 mm tern
Postbeskrivelser - 6 mm tern
Banerne Hent og vis i Acrobat Reader - ikke i internet-browserens indbyggede PDF-viewer.
Der er kortvend på XL-banen. Husk at printe bege dele.
Svær-XL-1
Svær-XL-2
O-Track
Løbet kan findes på O-Track her.
Banerne kan ses fra lørdag morgen kl. 8:00




