Arrangementer
Nyt fra Arrangements-udvalget, samt andre arrangementer i klubben
Et lille nyhedsbrev med nogle datoer til kalenderen hen over vinteren. Der er bl.a et par klubaftener, en klubfest og en indbydelse til mini klubtur til Nordjysk 2-dages.
Mest presserende er dog Jule-fidusløbet, som vi mangler en banelægger til. Håber der er nogen, der vil springe på den sjove og anderledes opgave.
En stor flok Snab´ere drog på klubtur til Göteborg i den sidste del af efterårsferien. Fra Snab´s side var der planlagt efter træningspas i de svenske terræner fre-lør og søndag, men da Horsens OK også havde planlagt klubtur til samme område og endda bosat på samme vandrehjem, var det også muligt for os at deltage i deres træningsløb onsdag og torsdag. Og det var der faktisk nogle enkelte, der benyttede sig af. De fleste ankom dog torsdag eftermiddag, og tog del i træninger fredag og henover weekenden.
Indbydelsen til årets Klubtur til Göteborg 2025 er nu på gaden.
Tag med på klubtur til de fantastiske svenske terræner ved Göteborg fra torsdag d.16.10 – søndag 19.10. Det bliver både læring, hygge og fantastisk natur.
Træning og åbne løb
Der vil blive 1-2 træninger om dagen fredag og lørdag. Den endelige plan for disse kommer senere og vil delvist blive koordineret med vores venner i Horsens OK, som også skal til Partille i efterårsferien.
Der var klubfest i OK SNAB den 23/11-24. Hvis ikke du var med, så gik du glip af noget. 21 personer var mødt op. Heraf 7 børn og 4 kvinder. Mændene var således i overtal, men sådan er det jo ofte med O-løb.
Alle deltagere havde fået en opgave, så vi mødte ind til et flot dækket bord med grønt fra skoven, - trods masser af sne. De levende lys blev først tændt, da der var hidkaldt hjælp med tændstikker.
Kom og få en spændende introduktion til banelægning - next level. Denne gang nørder vi ikke så meget med Condes og de tekniske finurligheder, men i stedet prøver vi at komme ind i hovedet på den gode banelægger og forstå tankegangen bag den gode bane. Hvad gør en bane god og udfordrende, og hvordan griber man helt konkret opgaven an, når man står med det blanke kort.
Eftermiddagen er for dig, der gerne vil blive en endnu bedre banelægger, men også for dig, der er helt ukendt med banelægning og gerne vil fascineres og forstå.