En stor flok Snab´ere drog på klubtur til Göteborg i den sidste del af efterårsferien. Fra Snab´s side var der planlagt efter træningspas i de svenske terræner fre-lør og søndag, men da Horsens OK også havde planlagt klubtur til samme område og endda bosat på samme vandrehjem, var det også muligt for os at deltage i deres træningsløb onsdag og torsdag. Og det var der faktisk nogle enkelte, der benyttede sig af. De fleste ankom dog torsdag eftermiddag, og tog del i træninger fredag og henover weekenden.
Dorthe havde sørget for logistikken omkring overnatning og bespisning, og det betød som altid lækkert mad og hyggelige omgivelserne. Træningerne var koordineret af Jesper. Om fredagen stod Eva Örnhagen Jørgensen og co for om formiddagen i skønne flotte Getryggen med start ved Härlanda Tjärn, som nogle måske kunne genkende som stævneplads til en afsluttende træning fra en tidligere klubtur til omårdet. Det var gode og udfordrende baner, hvor der var rig mulighed til at lære eller genlære svensk orientering. Henning havde kastet sig ud i at lave baner i Delsjön Vest om eftermiddagen. Det var også en fantastisk natur og gode udfordrende baner....to af ungdomsløberne fik endda en ekstra naturoplevelse oveni hatten, da de fik jaget et vildsvin op....det er jo helt eksotisk ift DK, hvor sådanne dyr kun lever bag hegn.
Fredag aften samledes alle interesserede i et klubhus tæt ved vandrehjemmet - og da først brandalarmen blev slukket (vi synes faktisk kold æblekage er bedst ;o)) - hvor Eva fortalte lidt om orienteringsmiljøet i Göteborg, hvor mange landsholdsløbere holder til. Og også om en ganske særlig svensk tradition "25-manna-stafetten". Tak for det, Eva.
Lørdag deltog alle i et klubmesterskabsløb i Ruddalen. Også et superfint og spændende terræn med langstræk på de fleste baner....lørdag eftermiddag stod den på postindsamling fra fredagens eftermiddagstræning for nogle, mens andre snoldede og/eller hyggede i hytten.
Søndag drog en del af selskabet til Fräknefejden en lille time nordøst, men en anden del af selskabet løb en træning i den sydlige del af Göteborg: Delsjøn Midt. Horsens OK havde "lavet" banerne, som var genbrug fra et tidigere stævne. En af Snab´s nyeste medlemmer, Quentin, var behjælpelig med at sætte posterne ud - stor tak for det - og så hjælp vi ellers hinanden med at hente posterne ind igen.
Alt i alt en herlig tur til smukke smukke svenske skove og søer, som stille og tørt vejr gjorde endnu smukkere (men også lidt koldere ;o))
Tak til Dorthe og Jesper for at stå for arrangementet - og tak til alle for at hjælpe til og bidrage til hygge. Og tak til Horsens OK for godt samarbejde og godt selskab..

