Nyheder
De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden
Med et suverænt løb sikrede Malin Agervig Kristiansson sig GULD i D-18 på Sprintdistancen ved de europæiske ungdomsmesterskaber (EYOC) i Grodno i Hviderusland.
Malin førte løbet fra post 3. Hun vandt i tiden 11:12 og med hele 31 sekunder til nr 2. En imponerende indsats - og en afslutning for Malin på EYOC der ikke kunne være mere velfortjent: Dagen før afbrød Malin sit løb på langdistancen for at hjælpe en tilskadekommen løber. Af stræktiderne ses, at Malin faktisk førte D-18 fra post 3 til post 8, hvorefter hun har afbrudt sit løb. En flot og uselvisk handling man skal og bør udvise, men som ikke desto mindre afkræver den største respekt.
Eva Örnhagen Jørgensen hentede en flot 18. plads på langdistancen. Trods sine kun 16 år løb Eva i D-18, hvilket gør resultatet endnu mere imponerende.
Forårets onsdagstræninger blev afsluttet med et fint løb, som Peter og Irene havde lavet til os i Sønderskoven.
Der var startbokse, starture og tidtagning, så blev der selvfølgelig også lavet en resultatliste. Den kommer her som vedhæftet pdf.
Og så hyggede vi os med bål og snobrød og medbragt mad :)
... og det er en god idé, allerede nu at sætte nogle x'er i kalenderen.
Vedhæftede pdf (klik læs mere nedenfor) indeholder den powerpoint, der blev vist ved spisningen efter onsdagstræning i sidste uge. Her kan man se nogle af de vigtigste datoer og begivenheder, og så er det i øvrigt en god idé at holde sig orienteret i o-service og her på hjemmesiden, ligesom der løbende vil blive sendt mails ud med information.
GOD SOMMER! - måske ses vi i skoven i ind- og udland :)
Onsdag d. 26/6 markerer vi afslutningen på forårets onsdagstræninger. Irene og Peter har gjort lidt ekstra ud af det og lavet noget, der ligner en rigtig konkurrence. Det er i form af et HYGGESTÆVNE med instruktion og tilmelding senest tirsdag d. 25/6, dog kun hvis man løber en svær bane. SE MERE i vedhæftede INSTRUKTION!
Stævneplads er naturlegepladsen i Sønderskoven. Vejret ser ud til at blive godt, så vi tænder bål og laver snobrød. Alle opfordres til at tage mad med, så vi kan spise sammen.
Tak til alle 107 deltagere som mødte op til træningsløb i Sønderskoven.
Resultater kan findes herunder:




