Nyheder
De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden
Onsdag d.8.okt er det sæsonens sidste ordinære onsdagsklubtræning - i næste uge (uge 42) er der klubtur til Göteborg og fra uge 43 er der mørketræninger med lommelygter eller pandelamper.
Banerne i morgen er fra klubhuset og afkortede. Fra ca 18.45 er der PIZZA og fejring af både klubmestre og vores helt fantastiske sølvmedalje ved DM hold. Vi fejrer det med kage og bobler.
WAAUW!! SÅDAN OK Snab. Det blev spændende og tæt. Og her snakker vi ikke kun om fyrrekrat i Kærgård plantage!!
Som Jesper spåede blev Silkeborg for stor en mundfuld, men til gengæld lykkedes det os at snige os forbi OK Horsens. Så KÆMPE STORT TILLYKKE til os selv med SØLV til DM Hold 2025! Det er ikke mindre end en historisk præstation for OK Snab - det er aldrig sket før.
17 danske juniorløbere tager turen over atlanten, for at deltage i Junior European Cup, JEC, i Skotland - heriblandt Axel Örnhagen Jørgensen og Rasmus Edvardsen, der er udtaget til H18-gruppen.
JEC afvikles 3-5.okt med hhv Sprint, Langdistance og stafet på programmet.
Hastrup plantage blev et glædeligt gensyn, da OK Snab´s klubmesterskab 2025 blev afviklet i søndags. Hele 50 snab´ere havde fundet vej til den flade plantageskov ved Thyregod, og selvom et klubmesterskab jo er en alvorlig sag, så var der også tid til snak og hygge på stævnepladsen. Banerne indbød til højt tempo og det var skønt at kunne give den gas i skoven, uden at støde på nogle højdemeter af betydning ;o)
Til skole OL konkurrerer klassen sammen som et hold. Alle elever er med på holdet. De hjælper hinanden og bakker hinanden op i kampen om de eftertragtede pladser til den storslåede Skole OL Finale 2026, som afholdes i Sundby Idrætspark, Amager i uge 24.
OK Snab er i år vært for orienteringsløb lokalstævne i Vejle kommune, som afholdes den 12-13.maj for 4.-7. klassetrin. Alle som ønsker at deltage i orienteringsløb skal også deltage i atletik samme dag. Se hvilke discipliner der dystes i under tilmelding.




