Nyheder
De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden
I onsdags blev der sat punktum på en forrygende forårs-sæson.
Kaj havde lavet sjove baner i Pedersholms bløde bakker. Rikke bød på flødeboller til Mellemsværgruppen, da hun stopper som træner. Tak for indsatsen, Rikke.
Nu samles klubbens kræfter om WOC2022 og WOCtour. Vi glæder os til at byde verdenseliten velkommen til Trekantsområdet om ganske få dage.
Alle ønskes et fantastisk WOC2022 og WOCtour og en dejlig sommer.
Morten Örnhagen Jørgensen er udtaget til det danske MTBO-landshold, og skal derfor med til MTBO VM i Falun i Sverige 15-20 juli. Landsholdet er udtaget efter MTBO-DM - og der er gode muligheder for medaljer til de danske damer og herrer.
MTBO VM byder på et hårdt program med hele 5 konkurrencer på 6 dage: Mellem, Stafet, Lang, Sprint og Masse-start, og alle ryttere kører alle distancer.
Stort tillykke til Morten!
Læs DOF's artikel om MTBO-landsholdet her
Ufatteligt - det VM, som mange af os har arbejdet med i årevis, er lige om lidt!! Alligevel er det på en eller anden måde lykkedes at få stablet et træningsløb på benene onsdag. TAK Kaj. - Det ser rigtig sjovt ud, så forhåbentlig har mange mulighed for at komme og løbe.
Træningsløbet er i Pedersholm, som er et lille stykke skov mellem Ribe Landevej og Pedersholms Allé som er både teknisk og fysisk krævende. Læs venligst banelæggers instruktion her: Instruktion Pedersholm.pdf
Hermed det sidste nyhedsbrev fra WOC2022 organisationen, inklusiv en avis, der bliver husstandsomdelt i uge 25 2022.
Er du ikke på medhælperlisten endnu, er det stadig muligt at melde sig - det vil blive taget imod med kyshånd. I nyhedsbrevet er der en oversigt over hvornår løbene afvikles, så det er nemt at se om det passer ind i kalenderen.
Grethe skriver:
Kære alle!
Vi håber, I finder alle relevante generelle informationer i dette sidste nyhedsbrev. På tirsdag skal I alle have fået melding om jeres opgaver til WOC/TOUR fra funktionslederne.
I weekenden d. 10-12.juni blev DM i MTBO afholdt med FIF Hillrød som vært.
OK Snab's dygtige MTBO-rytter, Morten Örnhagen Jørgensen, endte på podiet flere gange. Først var det til sprinten om fredagen, hvor han tog sølvet. På Mellemdistancen i Grib Skov tog Morten Guldet og kan hermed kalde sig DM i MTBO Mellemdistance.
Læs Mortens beretning fra DM MTBO her - samt en opfordring (eller udfordring, om man vil ;o)):
DM i MTBO blev i år kørt på Nordsjælland nær Hillerød, hvor vi kørte sprint på nytegnet kort i Tirsdagsskoven, langdistance i Store dyrehave og mellemdistance i Gribskov.