Nyt om klubben
Nyheder og informationer fra bestyrelsen, samt beretninger fra løb
- Detaljer
- Skrevet af: Helle Schou
3.-5. oktober var Magnus Dewett med Juniorlandsholdet til Junior European Cup i Belgien. Læs Magnus' fortælling om sine 3 løb:
- Detaljer
- Skrevet af: Helle Schou
15-årige Amanda Isaksen er udtaget til U-16-landsholdets træningssamling den 31.10. - 2.11. på Midtsjælland.
Til samlingen er udtaget 8 piger og 8 drenge fra hele landet.
Amanda er meget målrettet og seriøs med sin sport. Det er rigtig glædeligt, at der bliver lagt mærke til dette, og at Amandas engagement og træningsindsats anerkendes.
Stort tillykke til Amanda med udtagelsen.
- Detaljer
- Skrevet af: Helle Schou
I de individuelle konkurrencer ved Junior European Cup 3.-5./10. i Belgien sikrede Magnus sig en 7. plads i sprinten og en 8. plads på langdistancen og blev dermed bedste danske herre.
På konkurrencens 3. dag var Magnus med til at vinde guld i herrestafetten.
Stort, stort tillykke til Magnus!
- Detaljer
- Skrevet af: Ulrika Örnhagen Jørgensen
OK Snab leverede en flot indsats i søndagens finale i COWI-ligaen/DM for klubber. Vi er bestemt ikke bare ”det tynde øl” – næh, vi var med i kampen, var lige ved at drille Tisvilde Hegn OK og slog et ordentligt hul ned til Kolding OK. Dermed blev det til en 5. plads i det flotte selskab med Danmarks orienteringsby nr. 1; OK Pan Århus på førstepladsen og FIF Hillerød og Silkeborg OK som nr. 2 og 3. Pan stillede med hele 115 løbere, og de har både top (flere landholdsløbere) og bredde. Vi var 53 løbere i SNAB-dragterne, og vi gjorde os altså også bemærket. Det er dejligt at se, at der kan samles points af unge Naja, Johanne og Frederik, som var med til finalen for første gang og af Victor K, som var tilbage igen efter en skade. Foruden alle de garvede og rutinerede, som heldigvis også leverede varen. Så tillykke til OK Pan og tillykke til os selv!
- Detaljer
- Skrevet af: Ulrika Örnhagen Jørgensen
Konkurrencesæsonen er ved at gå på hæld, og årets højdepunkter er for mange vel overstået. Forud for weekenden manglede dog den sidste afdeling i kampen om Sydkredsens Ungdomspokaler. Pokalerne har stået på nuværende verdenstjerners børneværelser, og selvfølgelig er det en stor ære at løbe i Tue Lassens og Emma Klingenbergs fodspor. Mange Snab'ere var at finde højt i listerne, nogle klasser var allerede afgjort på forhånd, men i H12 skulle det sidste slag slås i Langesø.




