3.-5. oktober var Magnus Dewett med Juniorlandsholdet til Junior European Cup i Belgien. Læs Magnus' fortælling om sine 3 løb:
*Sprinten (M20 - nr. 7 - 22 sek efter vinderen): *
Jeg løb godt på sprinten, set i forhold til, hvordan jeg plejer at kunne præstere på sprint. Teknikken kørte som den skulle, og jeg lavede stort set ingen fejl undervejs.
Mit største tidstap ligger i starten, hvor der var lidt forvirring i de sidste startbokse lige før selve starten. Dette giver forvirring, og det er først mod banens anden post, at jeg begynder at finde en god rytme. Jeg taber 12 sek til strækvinderen på post 1.
Derfra løber jeg stort set rent, og jeg får taget mig den rette tid til orienteringen, så jeg kunne løbe mit løb med fuld fokus og kontrol.
*Lang (M20 - nr. 8 - ca. 7min efter vinderen)*
Igen på langdistancen kan jeg være godt tilfreds med mit resultat.
Banen bestod af i alt 37 poster i det meget hurtige, men samtidig meget detaljerede terræn, som gjorde det svært teknisk i større partier. Banen var 13,7km i et sandet terræn, og det var derfor ekstra vigtigt, at jeg fysisk fik disponeret rigtigt, og det lykkedes jeg godt med.
Jeg ligger rigtig godt til i konkurrencen undervejs, og på publikumspassagen, hvor der cirka var en tredjedel af banen tilbage, fik jeg at vide af trænerne, at jeg lå nummer to i konkurrencen. Dette begynder jeg så at reflektere over, hvilket vil sige, at det tager for meget af mit fokus, som jeg skal bruge på orienteringen. På den sidste runde ind mod mål laver jeg to større fejl med et samlet tidstap på over to minutter, som både skyldtes trætheden, den manglende fokus og bevidstheden om orienteringen.
Dette ærgrer mig lidt, da jeg kun er 61 sekunder fra sølvmedaljen og ender selv som nummer 8.
Men generelt set leverer jeg en præstation, som jeg er godt tilfreds med. En præstation der er bedre end jeg selv kunne forvente inden jeg tog til JEC i Belgien.
*Stafet (Mens - nr. 1)*
På stafetten løb jeg på hold med Thomas Knudsen og Magnus Maag, hvor jeg løb andenturen, og Maag var holdets ankermand.
Thomas løber en god førstetur, og jeg bliver sendt ud i gruppe, som nr. 5. Jeg får hurtigt løbet mig i teten, og her løber jeg sammen med en svensker som løb på favoritholdet.
Vi løb lang tid i teten og havde rykket fra de andre. Der var mange gaflinger på banen, men jeg formår at løbe med god kontrol, og jeg finder mine poster uden større problemer.
Ikke ret langt efter publikumsposten fejler svenskeren en post, og jeg ligger pludselig i teten med en mindre margin ned til svenskeren. Herfra er der 5 poster tilbage ud af banens 32 poster.
Med kun fire poster til mål, får jeg foldet mit kort dårligt, så jeg simpelthen overser en post, og jeg opdager først denne fejl, når jeg er kommet en post for langt frem, da jeg ser at kontrolnummeret ikke stemmer. Jeg må tilbage igen og klippe posten, jeg mangler. Dette koster halvandet minut, og jeg bliver passeret af svenskeren og to andre. Jeg kommer derfor ind og skifter som nummer 4 med cirka 1 min op.
Herefter går der et stykke tid uden, at vi på pladsen ved, hvordan vi ligger til i skoven. Men da den første løber kommer mod publikumsposten, ser vi, at det er vores egen mand, Magnus Maag, og han har et hul ned.
Vi bliver selvfølgelig overraskede, og vi forstår det egentlig ikke helt, da vi ikke selv havde regnet med, at vi skulle ligge så godt fremme. Vi venter i spænding i lidt over 5 minutter, hvor vi ikke ved, hvordan det går, og i denne tid kan der nå at blive lavet mange fejl.
Det viser sig, at han holdt føringen, og vi kunne med Dannebrog løbe hele holdet sammen over målstregen. Det var en suveræn følelse nu selv at være med til at stå øverst på podiet. En rigtig fed måde at afslutte arrangementet på efter selv, at have været lige ved og næsten at ryge på podiet de to andre dage.