Nyt om klubben
Nyheder og informationer fra bestyrelsen, samt beretninger fra løb
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Junior og Senior VM i MTBO blev afholdt d 12-17.juni i Finland.
Morten Ingmar Örnhagen Jørgensen er sidste års junior, og stillede sidste weekend til start i både massestart MTBO og Sprint-MTBO. Det resulterede i en imponerende GULD-medalje i Junior-massestart, hele 2 min foran feltet, og en flot SØLV-medalje i Sprint-MTBO, kun 11 sek. efter Guld-medaljetageren (som faktisk også er på det danske landshold).
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Vi er jo så heldige, at OK SNAB også er repræsenteret på det danske landshold - nemlig af Ida Agervig Kristiansson. Landsholdet har været til EM i Schweiz i maj måned, og her kvalificerede hun sig til at løbe VM i sprint i Tjekkiet i starten af juli. Her fortæller Ida lidt om sin oplevelse ved EM og om forberedelserne op til VM i Sprint.
Hej alle SNAB'ere - Ida her :)!
For dem af jer der ikke kender mig så godt så har jeg løbet i OK SNAB siden 2017 og i det danske landshold siden 2020. Jeg er 22 år, kommer fra Sverige, men er halvt dansk. Lige nu bor jeg i Göteborg og studerer noget der best kan forklares som en blanding mellem folkesundhedsvidenskab og idræt.
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup

Det er ikke kun MTBO-rytterne der har været i kamp her i weekenden. I Grib Skov blev der afviklet testløb i både Sprint, Mellem-distance og Lang-distance, og det blev igen til mange flotte resultater til de unge løbere med samlet set 4 guld, 2 sølv og 3 bronze medaljer til OK SNAB løberne - stort tillykke!
Læs hele Eva's spændende beretning her - med alle podieplaceringerne:
Beretning fra Testløb til EYOC og JWOC i Grib skov 2021
Længe har der været et stort kryds i kalenderen i denne juniweekend (11-13.6), for fredag, lørdag og søndag blev der løbet om pladserne til Junior-VM og Ungdoms-Europamesterskaberne.
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
I uge 23 og 24 arrangerer World Orienteering Championsships 2022 (WOC2022) og OK SNAB i fællesskab to muligheder for at prøve Orienteringsløb.
Du skal møde op mellem kl 17.30-18.00. Du kan løbe alene eller sammen med familien - du låner kompas, får hjælp og vejledning før du løber. Der er baner for alle, så kom glad.
Onsdag d. 9.juni: Vi løber i Nørreskoven. Mødested er Vejle Atletikstadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle
Onsdag d. 16.juni: Vi løber i Sønderskoven, Mødested er Naturlegepladsen Sønderskoven, 7100 Vejle
![]()
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
To hurtige DM'er blev afviklet her i weekenden, og man må sige, at OK SNABs farver blev vist frem på fornemste vis. Ikke mindre end 6 medaljer om lørdagen i den individuelle sprint: Guld til Eva (D18), Axel (H14), Linus (H20) og Sølv til Malin (D20), Jeppe E (H20) og Ulrika (D50). Og hvorfor hvile på laurbærerne? Søndagens Sprint-stafet resulterede i yderligere 2 guld-medaljer: Rasmus, Ella og Axel (D/H16) og Eva, Linus, Jeppe E og Malin (D/H21). Helt utroligt flotte resultater - kæmpe stort tillykke!!
Læs hele den hæsblæsende beretning skrevet af Jeppe E - det har i dén grad krævet sin mand/kvinde at holde hovedet koldt på banerne!




