Nyheder
De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden
Stort tillykke til Axel Örnhagen Jørgensen og Rasmus Edvardsen, der begge er udtaget til at repræsentere Danmark til European Youth Orienteering Championship, EYOC, i Brno, Tjekkiet 18-20 juli. Der skal løbes både Langdistance, Sprint og stafet, så løberne skal være forberedt til lidt af hvert.
Postindsamlerne fandt enkelte glemte effekter efter klubtræningen i Engelsholm igår (onsdag d.11.juni), se billede. Det hele er lagt i indedepotet på Vejle Atletikstadion
ENDELIG! Til DM Sprint-stafet i Billund drillede en enkelt postenhed på D/H-let banerne, og derfor blev begge OK Snab´s D/H-12 hold i første omgang diskvalificeret pga manglende poststempling....MEN heldigvis blev fejlen opdaget,vi kunne endelig hænge sølvmedaljerne om halsen på Maja, Alfred og Anton!! Vores andet D/H-12 hold (Magnus, Karoline og Thomas) fik en ligeledes 3 godkendte ture, og endte på en flot 4.plads.
Her får I et lille nyhedsbrev fra bestyrelsen, hvor vi har samlet nogle nyheder og datoer - se vedhæftede dokument.
God læselyst.
JFM Sprint 2025 i Viborg havde ikke det største deltagerantal nogensinde - ej heller OK Snab kunne mønstre mange deltagere. Til gengæld var det nogle rigtig gode baner, vi blev sendt ud på og helt som forventet havde Viborg OK helt styr på arrangementet, En enkelt post var forsvundet på H21-banen, så her måtte der faktisk en ny startopstilling til, før den klasse kunne blive afgjort. Selv vejret var med os. DMI OG YR (og så tror man jo næsten på det) har "lovet" skybrudslignende tilstande - men det uvejr så vi aldrig noget til og der kunne give max gas uden frygt for våde og glatte brosten.




