Skal du med til DM på Bornholm i starten af september, så arrangerer OK Snab en klubtur derover, og der er stadig et par ledige værelser tilbage.  - skriv til Lene Edvardsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du er interesseret. 

Det er godt nok langt væk - men samtidig en mulighed for en helt særlig oplevelse. Terrænerne byder på blandet skov med områder med stenet bund, klippevægge, klippeskrænter og sprækkedale. Tilsat underbevoksning af blåbær og lyng er det en kombination vi ikke oplever hver dag. Lørdag er der stafet og søndag langdistance.

Vi skal overnatte på vandrerhjemmet NORDLIV i Hasle – se mere på: https://www.nordliv.com/ – ank. fredag den 9. september – afrejse søndag den 11. september.

Prisen er 249,-/person/nat incl. morgenmad. Dertil kommer udgifter til evt. madpakker/frokost og aftensmad.

Ved endelig tilmelding bedes I oplyse:

  • Antal personer
  • Forventet ankomsttid fredag – af hensyn til planlægning af evt. aftensmad
  • Eventuelle allergier
  • Ønske om vegetarmad
  • Ønske om fælleskørsel / frie pladser i bilen, så kan jeg sætte jer i forbindelse med hinanden

Der er 19 værelser af forskellig størrelse – alle uden bad og toilet, men med fælles bad og toilet på gangen.

Sengelinned og håndklæde skal medbringes – alternativt kan det bestilles på stedet til en pris af 80,-/person.

Der er både mulighed for at bestille aftensmad på stedet, men vi har også mulighed for selv at lave fælles aftensmad i gæstekøkkenet. Der kommer formentlig ikke til at bo andre grupper end os på NORDLIV den weekend.

Husk også ved samme lejlighed at tænke på evt. færgebillet - læs mere på: https://www.bornholmslinjen.dk/

Link til DM Bornholm hjemmeside er her. (Ungdomstrænerne sætter stafetholdene for ungdomsløberne)

Vi glæder os meget til den første klubtur i rigtig lang tid!

På bestyrelsens vegne /Lene Edvardsen