Deltagere: Bettina, Flemming, Jens, Jesper, Lone, Poul, Helle (ref).
1. Stævner.
- Vejlestafet 5.6. Lone orienterede om ændringer i konceptet.
Vi vil gøre en indsats for at få mange Snab-ere med, både ungdom og voksne, da det er en god anledning til at være med i et åbent løb. Bemander vi funktionerne rigeligt, kan en del hjælpere også løbe.
- B-løb 28.8. status: kører planmæssigt. Torben er banekontrollant på dagen i stedet for Flemming.
- NatCupSyd 17.3. evaluering: Løbere har tilkendegivet, det var rigtig godt og sjovt. Det var overkommeligt at være arrangør, fællesstart letter arrangementet. Vi er positive overfor at arrangere en anden gang.
- Skrædderbakken : vi vil gerne på et tidspunkt lave et ”bjergløb” på Skrædderbakken.
- Hastrup: i 2017 udbyder Gorm B-løb i Hastrup.
Måske kan klubmesterskab holdes i Hastrup. Træningsudvalget arbejder videre og fastsætter dato koordineret med arrangementsudvalg mhp. efterfølgende klubfest.
- VM 2020 status: Trekantsområdet er eneste ansøger til VM 2020. 26.-27. maj får klubformændene besøg mhp. yderligere informationer om vores tilbud.
- Påskeløb 2020: møde med Gorm om etaper og ansøgning om skovtilladelse er udsat.
- Stævner 2017-19: Vi skal have nogle erfaringer med afholdelse af Sprintløb, hvis vi godkendes til at holde VM i 2020. I 2017 holder vi B-løb og Vejlestafet.
2. Divisionsmatch, evaluering.
Det var en kanon succes, vi slog rekord med 76 tilmeldte løbere.
3. Vejle Fjord Triathlon, 22.5.
En hjælper har meldt sig efter den fælles information, Helle begynder at spørge direkte.
4. Indkøb af SI – status.
Postenhederne kan også sættes op til at være touchfree. Vi kan evt. tilbyde, at klubmedlemmer kan bestille og købe brik sammen med bestillingen til klubben. Jens bestiller.
5. Diskussion af MTB-O-politik.
Lone havde udsendt informationer til bestyrelsen. MTB-O køres kun på stier.
Den gruppe af Snab-ere, der interesserer sig for MTB-O vil gerne lave et løb i efteråret og byde ind på et terminslisteløb næste år. Man forestiller sig desuden 1-2 gange årligt at tilbyde ungdomsløberne at køre.
Det er vigtigt at MTB-O koordineres med klubbens andre aktiviteter.
Der oprettes ”en pind” på hjemmesiden om MTB-O bl.a. med en kort beskrivelse af MTB-O og hvem, man kan kontakte.
Lone er MTB-Os kontakt til bestyrelsen. Til næste møde laver Lone forslag til løbstilskud til ungdomsryttere.
Det er de folk, der kører MTB-O, der står for træning og arrangementer.
6. Breddestrategi og træneruddannelsesstrategi.
Flemming har rundsendt og udleveret forslag til endelig version af vores breddestrategi. Vi melder tilbage indenfor 1 uge, herefter tilretter Flemming, og så har vi igen 1 uge til evt. tilbagemelding.
Økonomi/budget kan vi evt drøfte i forbindelse med, at vi reviderer breddestrategien.
Vi skal have drøftet vores træneruddannelsesstrategi.
Vi skal være opmærksomme på, hvornår træneruddannelsen afholdes kommende vinter og få snakket med mulige deltagere allerede i sensommeren. (I referat fra Eliteudvalgsmøde 12.3. står: I den kommende sæson afholdes uddannelsen som 4 en-dags-moduler).
7. Klubture.
- Vestjysk 2-dages. Hvis vi tilmelder os til Bettina inden en aftalt frist, tilmelder Bettina os samlet til Fjand Camping, hvor arrangørerne har forhåndsbooket - så vi kommer til at bo samlet. Bettina laver opslag på hjemmesiden.
- JFM-klubtur. Torsted Plantage ligger tæt på Kronheden, Bettina prøver at reservere overnatning.
- Påskeløb 2017. Bulbjerghjemmet er reserveret.
8. Skoleprojekt – Find Vej i Skolen.
Vi har fået bevilget de penge, vi har søgt ved Åben Skole i Vejle Kommune. Hældagerskolen, Skibet skole, og NOVAskolen er med i projektet.
Poul sørger for, at der er kort klar til 1.8. Der skal opsættes faste kontroller. Der skal planlægges undervisningsforløb, laves kursus for lærere mm, og det skal aftales, hvordan det rent praktisk skal køre på skolerne. Poul og Henrik kommer med et oplæg til, hvad der er behov for af indsats fra andre.
9. Find Vej Dagen.
Dagen kører. Flemming orienterede om, at Henrik fortsat er ansvarlig for vores faste poster.
10. Trail-arrangementer vinter 2016-17.
Det er aftalt, at en Snab-er står for 2 trail-løb i løbet af vinteren med basis i klubhuset, første løb er 27.11.
11. GoRun.
GoRun er et uforpligtende motionskoncept med mottoet ”Bevæg dig for livet”. Der arbejdes på at få det igangsat i hele landet. Her søndag kl 10 er der mulighed for at gå eller løbe 1 eller 2 runder på en 2½km opmærket rute. DGI, der er initiativtager, har spurgt, om vi vil være medarrangør og tage nogle af søndagsvagterne, hvor der skal bruges 1-2 værter.
Det synliggøres på forskellig vis, hvilke klubber der viser dette sociale engagement i egen by, ligesom klubberne kan synliggøre sig overfor deltagerne. Det er sikkert, at GoRun starter i Vejle i løbet af næste år.
Helle prøver, om hun kan finde nogen i klubben, der er interesseret i at være med.
Måske kan en allerede opmærket rute bruges, f.eks. Kløverstierne.
12. Tilskud til sommerlejre.
Sidste år gav vi tilskud på 50% af prisforhøjelsen. Sommerlejrene er værdifulde både orienteringsmæssigt og socialt. Vi besluttede at klubben giver et tilskud på 500kr til hver deltager. Fuld takst for deltagelse i sommerlejre i 2016 er: U1: 1200 kr, U2: 1800 kr, Junior: 2200 kr.
13. Klubtøj, status
Jens har ansvaret for voksenklubtøj, Ulrika er ansvarlig for udlejning til ungdomsløberne. Klubbens hidtidige tilskud til voksnes klubtøj er indregnet i priserne på Trimtex-bestillingen.
14. Klubhus, status
Jens har overtaget nøgleadministrationen. For efterårssæsonen booker vi klublokalet i Conventus, sandsynligvis fortsætter bogen i køkkenet frem til sommerferien.
Der er ikke nyt om lydisolering på lofter og udskiftning af belysning.
15. Sct. Hansløb 2016
Løbet holder pause i år. Om det holdes i 2017 tages op ved træningsplanlægningen næste år. Arrangør-opgaven kan evt. udbydes i stedet for, at sidste års vinder nødvendigvis arrangerer.
16. Status og nyt fra udvalgene
Formanden: har deltaget i Repræsentantskabmøde, Eventadvisor-clinic og Eliteklub-forum (sm.m. Helle).
Der er lavet nye sponsoraftaler med Rema1000 og Løberen.
Ungdomsudvalg: Det er svært lokalemæssigt nu, hvor gruppen af let-løbere er blevet noget større.
Træningsudvalg: Der har deltaget rigtig mange i træningsløbene. Der er en del klubmedlemmer, som ikke kommer til træning i klubhuset, primært fordi Nørreskoven er for velkendt.
Kortudvalg: Ved salg af kortfiler opkræves der ikke betaling, hvis det vurderes hensigtsmæssigt at undlade opkrævning.
Træningsløb i kommunale skove ud over Nørreskoven skal bookes ved kommunen, Poul informeres og søger. I Haraldskær er der også jagtinteresser. Haraldskærkortet er ved at blive opdateret.
17. Evt.
Sagsbehandling pr mail på et niveau som det, vi har gjort siden sidste møde, er OK.
18. Næste møde: mandag 20.6. kl 19 hos Lone.