Deltagere: Henrik, Helle, Flemming, Lone, Poul, Jens (brød).


1. Stævner 2016 bemanding.

a. B-løb, 28.8: Peter Skov er stævneleder, han finder stævnekontrol, Jesper er banelægger, Flemming er banekontrol.
b. Vejlestafet i Sønderskoven 5.6: Henrik arbejder videre med bemanding. Poul finder folk til at opdatere kortet.
c. VM 2020: Mandag 11.1. møde på Bøgelund med nærmere info om, hvad det indebærer. Bestyrelsen deltager.
d. Påskeløb 2020: drøftelse af hvilke skove, der kan komme i spil.
e. NatCupSyd den 17.3. i Ulvedal: Jakob Ingemann er banelægger.
f. Vi er blevet spurgt, om vi vil lave et MTBO-løb. Det skal afklares med kommunen, om vi må køre i skoven. Flemming og Poul kontakter senere kommunen ang. et møde.


2. Generalforsamlingen.

a. Beretning var rundsendt. Der var enkelte opklarende kommentarer. Henrik redigerer og udsender. På generalforsamlingen fortæller hvert udvalg kort om sine vigtigste punkter.
b. Regnskab var rundsendt. Enkelte posteringer blev drøftet. Jens gennemgår hovedlinjerne på generalforsamlingen. DM-regnskab vil også kunne ses.
Vi skal sidde, så alle kan se projektoren.
c. Kandidater. Bestyrelsen har formandskandidat og kandidater til ledige udvalg, bortset fra kommunikation, som kan uddelegeres med Helle som tovholder, hvis posten ikke besættes.
d. Praksis på dagen. Bestyrelsen mødes kl 19. Vi foreslår Jakob som ordstyrer. Poul køber fastelavnsboller. Henrik sender liste til Jens over gaveindkøb jf. tradition.


3. Andet.

a. Støtte Magnus’ landsholdsfee (9.000 kr).
Det er værdifuldt for klubben at have en landsholdsløber, derfor besluttede bestyrelsen at betale Magnus’ landsholdsfee. Helle orienterer Magnus om dette og om de forventninger, klubben har til Magnus, herunder at han stiller op i så mange af vores divisionsmatcher som muligt. Helle hører desuden Magnus, om han kan komme til en træningsaften i løbet af sæsonen som inspiration for ungdomsløberne, det glippede i 2015.
b. Støtte til MTBO DM. Bestyrelsen besluttede at støtte startafgift til individuelle DM i MTBO på linje med støtten til fod-O DM. Vi skal senere have en drøftelse af, hvad vi gerne vil i klubben i forhold til MTBO.
c. Opfølgning trænermøde 16.12. Der kom nogle gode ideer på mødet, det er op til TRU og BUU at arbejde videre med disse. Henrik sender referatet til Poul og Jens.
d. Brugermøde vedr. Stadion. Der kommer Trolltex lofter og ny belysning i klublokalet her i starten af 2016.
e. Skoleområdet. Henrik går i samarbejde med Gorm videre i forhold til et samarbejde med kommunen om o-løb i skolen.
f. DOF-akademiet. Der er desværre endnu ingen tilmeldt fra Snab. Lone og Kaj er oplægsholdere.
g. Klubaftner. Maja Alm vil meget gerne komme, Flemming aftaler den 27.1. med hende.
Den 24.2. kan vi holde klubaften om banelægning.
h. Klubmesterskab-nat holder vi 9.3, hvor der er Natugle i Silkeborg.
i. Skrædderbakkekortet er udvidet. Både terræn og kort er rigtig godt. Kan evt. bruges til et C-løb, ”bjergløb”. Vi har ikke adgang i jagtsæsonen.
j. Trænerjakker skal fremover som udgangspunkt ikke afleveres, når en træner stopper.


4. Evt. 25.1. er der klubledermøde i Fredericia. Besked til Henrik, hvis vi gerne vil med.