Deltagere: Henrik, Helle, Flemming, Lone, Line (afbud), Poul, Jens (brød).
1. Godkendelse af referat fra sidst.
Funktionsbeskrivelser er lagt i Snab-skyen. Henrik orienterede om, at Kate bliver projektleder på Find Vej-dagen 25.4., og at DOF betaler nye Find Vej-foldere, da vi har opdateret til Find Vej +.
Referatet godkendt.
2. Generalforsamling.
a) Beretning blev gennemgået og justeret. Webmaster lægger beretningen på nettet, når Henrik har samlet den. Herefter udsender Henrik nyhedsmail med link til beretningen.
På generalforsamlingen kan vi hver især trække nogle ting frem fra vores beretning, desuden kan deltagerne spørge.
b) Kommentarer til regnskabet.
På generalforsamlingen opsummerer Jens hovedposterne i klubregnskabet og i regnskabet fra DM.
På næste møde drøfter vi, om der er behov for at ændre i posteringsgrupperne i regnskabet.
Løbskontoens bankgebyrer og eventuelle tab opgøres hvert år og dækkes af klubkontoen.
c) Forslag til ændrede vedtægter.
Bestyrelsen bakker op om Henriks forslag til ændrede vedtægter, valg til Talent-eliteudvalget bliver ulige år. Henrik sender forslaget ud sammen med beretningen.
d) Forslag til kontingentet.
Kontingentet fastholdes.
e)Praktik for aftenen.
Henrik laver aftaler med ordstyrer og referent. Jens køber vingaver efter liste fra Henrik. Henrik aftaler traktement med Line.
Vi skal have drøftet vores belønningssystem. Det er rigtig svært at give uden at risikere at forbigå nogen. Kan vi som markering/belønning fejre forskellige ting der er færdige / afviklet (f.eks. hvor flere har været involveret og fejringen så foregår i forbindelse med et møde).
3. Vision 2020.
Henrik tager bestyrelsens indput med videre i processen.
4. Udvalgsrunde, der kræver beslutning
a) Tilskud Magnus
Klubben betaler Juniorlandsholdsårsfee for Magnus i 2015. Helle hører Magnus, om han vil give oplæg til de u-løbere, der løber svær orientering et par aftener (nok i efterårssæsonen).
b) Vi fastholder vores booking i Påsken. Vi skal have sat en pris.
c) Klubben betaler forplejning til udvalgsmøder.
d) Det er lidt sent at lave miniklubtur til Nord Jysk 2-dages, Henrik undersøger en mulighed og udmelder evt. det som forslag til fælles overnatning.
e) Tilskud til ungdomsløberes startafgifter.
Det forventes, der fortsat bliver en kredsungdomspokal (i hvert fald til de yngre). Klubben giver tilskud til ungdomsløbernes startafgift til disse løb.
f) Breddestrategi laver vi 20.2. kl 17 under ledelse af Henning Hansen. Henrik sørger for forplejning.
g) 5.2. holder Vejle Kommune workshop om den fremtidige udvikling af Vejle Ådal og Vejle Fjord. Poul overvejer, om han kan deltage.
h) Helle laver en Snab facebookside. Det er Helles ansvar, at der skrives på siden.
i) Vi tjekker hver især årsplanen for tiltag, vi skal iværksætte inden næste møde, -der aftales på generalforsamlingen.