Deltagere: Poul, Lone, Jens, Henrik, Line (afbud), Helle, Flemming (brød).

1. Afstemme dagsorden og aftale næste møde.
Næste bestyrelsesmøde er tirsdag 12.8.

2. Forskellige hastepunkter :
a. Støtte til deltagelse i Junioreliten.
Bestyrelsen mener, det er værdifuldt for Snab at have et medlem i Junioreliten. Klubben betaler derfor årsfee til Juniorlandsholdet for Magnus Dewett.

b. Vi har måske købere til nogle af vores gamle stativer med klippetænger.
Vi besluttede at sælge, til vi har 40-50 stativer tilbage.

c. Lone sender mail ud om Midgårdsormen, der i år afvikles ved Birkerød, men vi gør ikke en masse for at fylde hold op.

d. Nyt reglement. Flemming sender kommentarer til DOF.

e. Vi skal evaluere på, om vi skal fortsætte med at holde Sct Hans løb, da deltagerantallet er lavt.

3. Udviklingsplan.
Vi gennemgik udviklingsplanen, aftalte deadlines og ansvarlige i 2014.
Hele bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af en breddestrategi, vigtige aktører er især træningsudvalg og arrangementsudvalg. Vi ønsker at tilgodese både nye og rutinerede medlemmer. Startfase på breddestrategien foregår inden udgangen af november.
Prioritering af mulige udgifter hænger sammen med breddestrategien.
Vi formulerer vision for Snab, når vi har lavet breddestrategien.

Op til divisionsmatch skriver kom.U på hjemmesiden, løbstilmelder sender mail ud, formanden følger op.
Henrik tilføjer ”opdatering af udviklingsplanen” til vores årsplan.
Helle lægger husorden på hjemmesiden (den kommer med referatet først til evt. kommentarer).
Flemming orienterede om, at vi i snit har været 5 flere til træningerne i år.
Opdateret udviklingsplan er bilag til referatet.

4. Godkendelse af funktionsbeskrivelser.
Vi drøftede, tilrettede og godkendte alle funktionsbeskrivelser bortset fra arrangementsudvalg og træningsudvalg, som vi tager op på næste møde. Funktionsbeskrivelse for beregnerteam trækkes ud.
Henrik og/eller Lone laver funktionsbeskrivelse for klubtøj.
Listen over ”reference ind i bestyrelsen” skal ajourføres. Beregnerteamet tilføjes.
Personer/funktioner der refererer til et udvalg, tilføjes i de relevante funktionsbeskrivelser.
De færdige funktionsbeskrivelser er arbejdspapirer for bestyrelsen og lægges i Snab-skyen.

5. Medlemsundersøgelse.
Oplægget blev drøftet, forslag tilføjet.
Vi skal sikre, at alle medlemmer har mulighed for at svare uanset fælles mail i o-service. (Afklaret efter mødet: man kan benytte linket flere gange). Vi vil udsende spørgeskemaet allersidst i september.
Helle sender revideret udkast til bestyrelsen.