Formanden bød velkommen.
24 medlemmer inkl. bestyrelsen deltog i generalforsamlingen.


Dagsorden

1.    Valg af dirigent
Bestyrelsen ville gerne foreslå Jakob Pedersen, som modtog valget. Dirigenten konstaterede, at der var indkaldt til generalforsamlingen rettidigt.

2.    Beretning
Beretningen blev gennemgået udvalg for udvalg.

Formanden lagde ud med en opfordring til medlemmerne om at bakke op om divisionsturneringen, hvor forårets løb er søndag 6.4.
Der bliver lidt omrokeringer i klubhuset med hensyn til omklædningsrummet, da VIF er i gang med at etablere et styrkecenter.
I 2014 bliver der fokus på DM, som Snab skal afholde i Munkebjerg søndag 14.9.
Der blev spurgt, om vi kan have adgang til VIFs styrkecenter, hvilket der ikke er lavet aftaler om. Formanden spurgte på generalforsamlingen om der kunne være interesse for at bruge VIFs styrkecenter.
Dirigenten spurgte, om vi har en fornemmelse af, at vi er flere løbere til træning, når nu medlemstallet er steget. Det blev der svaret ja til.
Dirigenten ville gerne have uddybet hvad husorden og atmosfære indeholdt. Formanden svarede at der var etableret et brugermøde, hvor VIF, Razorbacks og Snab laver aftaler for brug af lokalet.

Kortudvalget:
Sønderskoven er nytegnet.
Der arbejdes på at tegne Brejning (Rasmus og Johnny)
Munkebjerg tegnes af Steen Frandsen. Han er næste færdig, men de sidste rettelser laves umiddelbart inden DM. Steen Frandsen synes, Munkebjerg er en svær opgave.
Poul takkede alle, der er involverede i tegneopgaverne.
Højen Bæk, Skrædderbakken og Ulvedal er nye projekter. Der er ingen tidsfrist på disse områder.
Kortudvalget er et åbent udvalg, hvilket betyder, at alle, der har interesse i at tegne kort, kan deltage.
Der blev adspurgt om der var skovtilladelse til Vinding Skov, hvilket der er.
Der blev spurgt til skaderne efter stormen ”Bodil”. Det er ikke alverden af skader i skoven.
De små skove, som er på tegnebrædtet Ulvedal osv. er tænkt som sprintkort/træningsskove.

Kommunikationsudvalget:
Der arbejdes med synlighed af klubben både via hjemmesiden og lokale aviser.
En medlemsliste på hjemmesiden blev efterlyst. Der findes en medlemsliste på o-service, hvilket kræver et login. Dette fås hos Lone Rasmussen.
Helle vil lave en intern plan for, hvornår der skal skrives til avisen.
Det kan desværre glippe, at huske at lægge alle aktiviteter i kalenderen på hjemmesiden.
Der spørges til, hvordan man vil reklamere for DM i Munkebjerg. Et forslag kunne være at foreslå TV-Syd at lave et indslag om eksempelvis vores ungdomsløberes forberedelser til DM.

Ungdomsudvalg:
Det stigende medlemstal har været rigtig godt for ungdomsudvalget, da der er kommet mange familier med børn. En udfordring er at få løberne med ud i andre skove til konkurrencer. Vi håber, at vi kan fastholde dem i det nye år.
Morten Schou og Viktor Gammeljord er blevet taget godt imod som trænere i klubben. Det er dejligt med unge kræfter/ressourcer, som de unge ungdomsløbere ser op til.
Ros fra dirigenten til Lone for hendes beretning, der var meget målbar.
Fredagsgymnastikken på udvalgte fredage i Kirkebakkeskolens gymnastiksal afprøves igen.
Poseuddelingen er stadig en mulighed for at tjene penge, hvilket vi selvfølgelig stadig ønsker at udføre.

Talent- og Eliteudvalget:
Der er 18 løbere, der deltager i TVO træningen. 7 løbere fra Snab deltager.
Peter Gammeljord har valgt at stoppe efter at have gjort et stort arbejde lige siden starten af TVO.
Vi får stor støtte fra Elite Vejle, der støtter løberne.
Magnus Dewett har individuel kontrakt med EliteVejle.
Der har hele tiden været nye løbere til Team Vejle Orientering (TVO), så selvom nogle løbere bliver for gamle til at være med, kommer der nye løbere til.
Der blev spurgt til målsætningen for løberne. Målsætningen er ikke fastsat for 2014.
Trac trac – er det et system for alle klubbens løbere? - Indtil videre er fokus på at bruge trac-trac i TVO, det kan måske blive en mulighed senere.
Der er ikke fundet nogen afløser for Peter Gammeljord, men Steffan er trådt til i ½ år.

Træningsudvalget:
Der er stor tilslutning til træningsløbene.
Der har været en lille stigning i antallet af løbere til træningsløb efter Find vej dagen.
Der har været fokus på at gøre træningsløbene sociale med hurtig resultatformidling og grill.
Næste år vil der stadig være træning med Gorm, selvom de træner om tirsdagen.
Kan vi stadig tage til træningsløb i Gorm om tirsdagen? – kun hvis Gorm løber i andre skove end Jelling Skov.
Kolding og Melfar træner om onsdagen – kunne det være en mulighed at træne sammen med dem, for at få o-teknisk træning som rutineret orienteringsløber? - Træningsudvalget har overvejet dette, men er usikre på, om vi kan lokke nye o-løbere med i andre skove.

Beretningen blev godkendt med klapsalver.

3.    Regnskabsaflæggelse
Regnskabet gennemgåes af kassereren.
Regnskabet blev godkendt med klapsalver.

4.    Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent
Der var ingen indkomne forslag. Kontingentet blev uændret.

5.    Valg af bestyrelse
a.    Formand (hvert år) – formanden blev genvalgt
b.    Kasserer (ulige år)
c.    Arrangementsudvalg (ulige år) – Line Bøckhaus vil gerne varetage dette udvalg.
d.    Kommunikation (ulige år)
e.    Kortudvalg (lige år) – Poul A blev genvalgt
f.    Træningsudvalg (lige år) – Flemming blev genvalgt
g.    Ungdomsudvalg (lige år) – Lone blev genvalgt

6.    Valg af revisor
Frede Jørgensen blev valgt.

7.    Eventuelt
Der blev delt vingaver ud til årets stævneledere, banelæggere og banekontrol.
Der blev delt vingaver ud til medlemmer, der har udført en særlig opgave.
Der blev delt vingaver ud til årets voksne danmarksmestre.
Der blev delt pokaler ud til årets dagklubmestre.

Generalforsamlingen afsluttes med et trefoldigt leve for klubben.

Referat: Lene Laier