Deltagere: Henrik, Helle, Flemming, Poul, Lone, Jens (brød).
1. Kort udvalgsrunde - primært emner der kræver beslutning.
Talent-Elite : På næste møde drøfter vi vores støttekoncept for talent- og eliteløbere. Helle laver et oplæg.
Kort : OCAD 9 kan frit bruges i klubben. Der er faciliteter i OCAD 11, der ikke er i OCAD 9, kortudvalget er blevet anbefalet at have én OCAD 11-licens. Dette bevilges.
Desuden køber Poul 1 GPS i nyere model, hvor kortet kan lægges ind.
Vejle Kommune har opgivet at sælge Haraldskær.
Ungdom : Afholder en gymnastikeftermiddag mere. Ingen har benyttet tilbuddet om instruktion i forbindelse med Trekantklubbernes vintertræning, tilbuddet stopper. UU laver bowlingtur efter Vintertræningsløbet i Nørreskoven 4.1.
KUM 2014 afholdes i Stenderup Nørreskov og Marienlund. Flemming er stævneleder lørdag, Snab står for beregningen lørdag og for starten begge dage, og måske for flere opgaver på stævnepladsen.
Ingen har deltaget i fælleskørsel, den stopper også.
Træning : 2.4. starter onsdagstræningen. Lørdag 5.4. holder vi Find Vej-dag med Kate som koordinator. Onsdag 9.4. alm onsdagstræning + introforløb efter Find Vej-dagen.
Onsdag 16.4. er lige før påskeferien, vi holder ”reduceret” træning med intro-tilbud.
Flemming og Helle afklarer, hvad der er behov for, bestyrelsen tager stilling til i forbindelse med TVOs tur til Tiomila primo maj.
2. Klubtur 2014
a. Skal vi på tur i bededagsferien igen?
I forbindelse med DOFs testløb, hvor der er baner for alle, kan vi bo i Saltruplejren igen. Flemming prøver at få et indtryk af, hvor mange der er interesseret/forhindret pga. konfirmation.
b. Flemming er klar med indbydelse til klubtur til Trente Mølle på Fyn i Påsken 2014. Prisen for 2 overnatninger bliver 400kr pr voksen og 200kr pr barn under 18 år. Klubben betaler evt. underskud.
3. Kommunikationspolitik – kommentarer til / godkendelse af revideret kommunikationspolitik.
UU bruger ikke papirinformation, dette slettes.
Vi overvejer til næste gang, om vi kan præcisere formuleringen omkring hvem, der udtaler sig på klubbens vegne.
4. Medlemsundersøgelse
Vi laver en medlemsundersøgelse i løbet af foråret. Det bliver ikke en gentagelse af klub-o-meter-undersøgelsen. Vi vil hellere spørge medlemmerne mere konkret om ønsker og ideer. Udvalgene nedskriver til næste møde hver især spørgsmål, de gerne vil have belyst hos medlemmerne. Vi skal have lavet spørgsmålene så entydige, vi kan, og teste dem inden udsendelse.
5. Handlingsplan
1. version af udviklingsplan for Snab var rundsendt inden mødet. I denne arbejdes med områderne: organisatorisk, sportsligt, rekruttering, kommunikation, faciliteter (klubhus, skov, kort) og økonomi – med mål indenfor hvert af områderne.
I udviklingsplanen skriver vi udviklingspunkter, i årsplanen skriver vi driftsopgaver.
Årlig FindVej-dag og ”Spotte og uddanne nye trænere” overføres til årsplanen, når vi har en ansvarlig og ”aktionstidspunkt” fastlagt for opgaverne.
Arbejde med erfaringer vedr. sponsorater flyttes til 2015.
Mange områder i klubben fungerer godt, der er måske behov for mindre justeringer. Det er først og fremmest breddeområdet og tiltag mhp. fastholdelse, vi vil have fokus på.
Vi vil gerne være flere i klubben.
Det kunne være interessant at vide, hvad der er vigtigt for medlemmerne i forbindelse med træningsløb: den fysiske træning / blive dygtigere / måle sig med andre – specielt holdt op i mod, hvor længe medlemmet har været o-løber.
O-vensordningen stopper, vi arbejder på en ”afløser”.
Flemming indkalder til et koordinerende trænermøde.
Til næste møde forholder vi os til udviklingsplanen – dels målene (i højre side) og dels faser/milepæle/aktiviteter i ”pilen” for 2014 og gerne overvejelser til efterfølgende år. Vi skal specielt se på eget område og overveje deadlines for milepælene.
6. Evt
27.1. er næste klubledermøde i Sydkredsen.
1.3. holder DOF repræsentantskabsmøde.
For begge arrangementer melder vi til Henrik, hvis vi gerne vil deltage.
Fredag 3.1.14 har VIF inviteret til møde, Henrik og Helle deltager.
Næste bestyrelsesmøde onsdag den 8.1.14 kl 19.
Flemming, Jens og Helle mødes kl 18:30 og udvælger billeder, kort mm til Snab-lokalet.