Deltagere: Flemming, Poul, Lone, Henrik, Jakob, Ditte, Helle (brød).


Forud for dagsorden: Uddybning af punkter til dagsorden sendes til alle helst 1 uge før mødet.

Henrik fremhævede fra vores træningsevaluering november 2011, at vi har nået rigtig meget af det, vi gerne vil. Han mindede om konklusionen: at god organisering og struktureret planlægning skaber fundamentet for, at det kører i hverdagen, og man har lyst til at gøre en indsats, -det bør derfor altid have topprioritet.

1 Stævner

B-løb Tirsbæk
I det store og hele et godt og velafviklet stævne, der gav fint overskud.

Skal vi byde ind på DM-er?
Henrik laver ansøgning til Sydkredsen på at afholde DM-Mellem i 2015 (29.8.) og DM-Sprint i 2016 (16.4.), de rundsendes til hurtig kommentering.

Vejlestafet 9.6.13
Henrik undersøger ved kommunen, om vi kan løbe i Højen.

DM-Lang i Munkebjerg 2014.
Henning opretter en hjemmeside til stævnet. Henrik har bedt Kaj sikre at skovlukning sker rettidigt.

2 Find Vej 2013
Bestyrelsen vil gerne, at projektgruppen laver et Find Vej-arrangement på  Find Vej-dagen, 13.4.2013. Ambitionsniveauet er op til projektgruppen.

3 Klubhus (status)
23.10. forventes klubhusmøde med kommunen. Forskellige konkrete emner skal drøftes.

Under punktet drøftede vi tidsplan for træningsaftenerne: Det er svært at nå at gøre træningselementer klar til 17:30, samtidig er der behov for mere tid til træning inden spisning. Vi besluttede derfor:
Fra næste sæson starter tirsdagstræningen kl. 17:45, spisning bliver fra kl. 19.

Oprydning i klublokalet: PC-skærme og overheadprojektor er forældede og må gerne smides ud (Schou).

4 Elite Vejle 2013-2016
Vi drøftede internationale sportslige mål for perioden. Helle koordinerer med Gorm og indsender til Elite Vejle.

5 Generalforsamling
Fastlagt til 29.1.13. Ditte lægger invitation på hjemmesiden lige efter nytår. Helle sender 1 pr post.

6 Fælles websted for dokumenter
Poul viste opbygning og håndtering. Dagligt kaldenavn bliver: Snabskyen.
Den enkelte udvalgsformand har ansvar for at have backup liggende på egen computer.

7 Nyt fra udvalgene

Ungdom:
En vellykket overlevelsestur. Flere affaldsposer uddelt end tidligere. Lone har snakket med 2 kandidater til træneruddannelsen.
Indkøb af kompasser: De billige er for dårlige. Indkøb af kompasser til næste sæson skriver Henrik i aktionsloggen.

Løbstilmelderen: Klubbens løbskonto kan ikke overtrækkes. Der er af og til løbere, der er i underskud på deres løbskonto. Det er svært at se af oversigten, om man skylder eller stadig har penge på kontoen. Lone laver en vejledning om, hvordan man ser det. Lone informerer desuden om, at klubben forbeholder sig ret til at lukke for tilmelding for løbere, der er i minus på deres løbskonto.
Trænerseminar i Skibet 24-25/11: trænerne opfordres til at deltage, SNAB betaler.

Kort:
Skovtilladelse til tegning i Brejning er på plads. Poul og Flemming afgør, om det skal være sprint- eller alm. orienteringskort.
31.10. holdes kursus v. Hans Jochumsen, der er kortkonsulent på Sønderskoven.

Arrangement:
Klubtur: Ditte og Flemming er i gang med at arrangere.
Klubfest: bliver tidligst i 2013.

Træning:
Vi har været ca. 60 i snit til træningerne denne sæson.

Ønske om nyt tidtagningssoftware. Det nuværende fungerer dårligt. Emit-teamet har aftalt demo af et anbefalet program. Lone hører Nordkredsen, hvad de bruger til deres natløb. Hvis Emit-teamet vurderer, de har fundet det rigtige program, der dækker behovene, har de kompetence til at købe det.

Klubtøj: Trimtex-overtræksdragten er dyr, -orienteringsdragten er også lidt dyr og ikke imponerende slidstærk. Flemming har fået tilbud fra Kämpela, hvis orienteringsdragt flere har erfaring med, er væsentlig mere slidstærkt.  Flemming undersøger nærmere. Et evt. skift kræver, at nogen har overskud til at påtage sig opgaven. Hvis vi skal skifte, skal Kämpela lave design, der ligner det nuværende mest muligt.
Da vi valgte nuværende dragter, var det klubmedlemmerne, der blandt Trimtex’ modeller valgte de dyre. Vi tager det op igen senest i god tid inden næste bestilling.

Skal vi fortsætte med Vejle Cup?  –Vi vil gerne have fællestræning med Gorm og gerne med resultater på aftenen (f.eks. tørresnorsmodel). Vi foreslår den gennemgående konkurrence droppes.

8 Evt:
Næste møde tirsdag den 30.10 kl. 20-22.