Referat af bestyrelsesmøde torsdag d 2.sept 2021 kl 19-21.30 på Atletikstadion.

Til stede: Flemming, Jesper, Louise, Dorthe, Helene, Lene, Lone R, Poul

Referent: Louise

1. Stævner 2021-2024

DM Mellem 2021 – afrunding.
Stævnet var en succes, og det var dejligt at “orienterings-Danmark” gav sig tid til at være der. Der er også stor ros til stævnelederne og banelæggeren. Som OK SNAB-medlem føler man stor stolthed over at kunne lave sådan et stævne. Skovejerne var også tilfredse, og flere var oppe på stævnepladsen i løbet af lørdagen. Poul har været på besøg ved samtlige skovejere efter stævnet og runde af.
Der var lidt problemer med start 1, snitzlingen skulle lige rettes til. Deltagerne skulle køre en anden vej til parkering/mødested end GPS’en viste, og det gav lidt problemer. Parkerings-funktionen sendte en mand ud til “mødestedet”, da der var lidt tvivl om hvor man skulle dreje af. Det kunne måske godt være angivet tydeligere i instruktionen.
Som stævneledelse var det meget anderledes at være arrangør, fordi Corona spillede ind i næsten alle aspekter: hvad kan vi/hvilke corona-restriktioner vil der være. Hvornår skal man evt iværksætte plan B. Da mange familiære arrangementer har været udskudt til august, har det været lidt vanskeligere at finde hjælpere end normalt. Selv borde og bænke var en mangelvare, da de skulle lejes..osv osv. Men det hele lykkedes alligevel.
Alle var gode til at rydde op efter sig – både løbsdeltagere og OK SNAB-hjælpere.

DM Lang i 2023 og Påskeløb 2024.
Kortet skal tegnes. Ingen funktioner er besat, men stævneledelsen skal snart findes. Det vil give mening at stævneledelsen også har tråde til Påskeløb 2024. Påskeløb 2024 skal laves i samarbejde med OK Gorm.

WOC 2022 og relaterede aktiviteter, status.
Der afholdes en Workshop for nøglepersoner lige om lidt. Der er ca 70 tilmeldte.
Der er mange møder med de 3 kommuner. Side-events har stor interesse i kommunerne, f.eks udarbejdelse af skolekort. Kommunerne (kultur og fritid) vil gerne promoverer 2022 som “det kæmpestore sportsår (VM i kørestols rugby, Tour de france og WOC2022). Der arbejdes intenst med at skabe kontakt og interesse hos skolerne. Skole-OL er også en god platform til reklame for WOC2022: Gorm står for at afholde finale i Billund forår 2022 – inkl korttegning, afholdelse af stævner og finale.
U1 og U2 ligger i samme uge som WOC – der arbejdes på at de forskellige kredse laver U1 og U2 iforb WOCtour.
Der skal laves en klubaften med info om WOC2022, så kendskabet kan udvides i OK SNAB. Måske har flere lyst til at hjælpe. Der kan også laves en powerpoint, som kan køre under fællesspisningen.

Divisionmatch i efteråret 2022. Der mangler en arrangør af en divisionsmatch i efteråret 2022. Det bliver lidt presset at arrangere for os, så vi byder ikke ind i første omgang.

Andre arrangementer – se senere.

2. Coronapuljer og andre ansøgningsmuligheder.
Dorthe ansøger om penge til bustur til Møn til DM Hold Divisionsfinalen.
Der ansøges om hytteleje til Påskeløb 2022.

3. Snak om fremtiden om vores onsdagstræninger. Hvordan afvikler vi dem bedst?
Corona har givet os forskellige erfaringer, og hvordan udnytter vi dem bedst, samtidig med at vi bevarer klub-sammenholdet. Som det er nu, så møder ungdom kl. 1715. Dette kan dog være svært for nogle trænere at nå. Det kunne være en hjælp at rykke det blot et kvarter frem. Det er også svært at nå at lave varierende opvarmning, som det ellers var planen. Det er dog en klar fordel for børn/ungdomstrænerne at mødes udenfor i grupperne, allerede når børnene kommer. Vi mangler dog et “forum” at give fællesbeskeder i.

Efter en opvejning af fordele og ulemper blev konklusionen: vi holder fast i 17.15 for børn/ungdom, og at børn/ungdom møder direkte i deres grupper udenfor. Voksne møder 17.30 til fælles velkomst. Vi bevarer de tidlige tidspunkter, da vi er på vej ind i efteråret, og det derfor bliver tidligere og tidligere mørkt. Vi afprøver dette frem til sæsonafslutning. Fra foråret må vi se, hvilke mødetider der giver mening, ud fra de erfaringer vi får os nu. Fællesspisning fortsætter kl 18.30 – 20.00.

4. Klubture / klubaftner m.v
DM Divisionsfinale på Møn. Der bliver arrangeret bus frem/tilbage søndag for en mindre deltagerbetaling. Der tilbydes træningsløb dagen før finalen ved Ulfshale på Møn. Hvis man vil, kan man selvfølgelig køre over og deltage i træningsløbet om lørdagen.

Påskeløb 2022: Vi arrangerer klubtur i forbindelse med Påskeløb 2022, selvom det afholdes i Silkeborg området.

DM stafet og Lang 2022: Der skal nok allerede nu kigges på overnatningsmuligheder for DM stafet og Lang på Bornholm til sept.2022

Ideer til klubaftner hen over vinteren:

  • Klubaften om WOC2022
  • Josephine Dewett om hendes Kilimanjoro-tur.
  • O-Teknik kursus for voksne – God ide at starte et forløb op til foråret, hvor det afholdes i forb. med klubtræninger.
  • Begynderkursus for korttegning. Der er en konsulent fra DOF, som kan bruges
  • Eva, Jeppe og Malin kunne evt fortælle om JWOC.

For at undersøge interessen for f.eks korttegnings-kursus eller lignende, kunne man evt oprette en doodle, til en form for afstemning.

5. Status og nyt fra Udvalgene

Træning

  • Klubmesterskab dag 2021: Søndag d 26.9 i Frederikshåb. Der er ikke lang tid til, men vi håber på mange deltagere alligevel. Det er et fedt terræn, og i kort køreafstand, og vi bakker op om en nabo-klubs arrangement.
  • Klubmesterskab Nat 2021: kunne være et Nightchamp-løb eller Gorm Natløb, eller Natugle. Der er ikke fastlagt noget endnu.

Kort
Kortet over Tirsbæk er nyrevideret.

Kommunikation

  • Hjemmesiden: Der er kommet rigtig mange fine beretninger til hjemmesiden, og folk er så søde til at sige “ja” når de bliver spurgt. Det er bare dejligt! Der mangler stadig at blive ryddet op/lavet de sidste ting efter hjemmeside-opdateringen, f.eks: O-track vejledning, inspiration til mere – oprydning i eksisterende vejledninger osv.
  • Facebook: De ugentligt træninger bliver oprettet som FB-begivenheder sæsonen ud, og derefter overvejes det, om det giver værdi at fortsætte. Det kan dog være en god kommunikationsvej for f.eks banelæggeren, og onsdags-instruktionen kan opdateres, hvis det er relevant.
  • Instagram: Jeppe E, Eva og Rikke er fælles om opgaven. Det lader til at fungerer godt.
  • DM Mellem: Beklageligvis blev der ikke lavet et indlæg til VAF/ugeavisen om DM Mellem. Det var ellers meget oplagt.

Talent/Elite

  • Morten Örnhagen Jørgensen: Deltog i JuniorVM i MTBO I Finland, og tog 4 Guldmedaljer og 1 Sølvmedalje med hjem. Han er udtaget til MTBO EM i Portugal, som afholdes i starten af oktober. Der skal han køre de individuelle distancer i seniorklassen
  • Ida Agervig Kristiansson: debut til VM i Tjekkiet og deltog også i Worldcup. Flotte præstationer
  • 4 løbere til JWOC i Tyrkiet: Eva Örnhagen Jørgensen, Jeppe Edvardsen, Linus og Malin Agervig Kristiansson.
  • Jeppe E har fået Wildcard til U23 træningslejr
  • Rasmus E og Kamilla deltog i DOF’s venner læringstur til Vestkysten.
  • TVO har modtaget det årlige tilskud fra Vejle Kommune. Vi har ikke fået nogen respons fra kommunen på den fremsendte TVO Handlingsplan 2022-24.
  • TVO: en del færre løbere her efter sommerferien. 4 unge på efterskole, 3 er stoppet, og 3 døjer med skader.
  • TC har lidt samme “problem”. Rasmus E og Axel er derfor inviteret til at deltage i et par træninger i løbet af efteråret.

Ungdom

  • Sct Norbert efterspørger undervisning i O-løb.
  • DOF har udbudt hjælpetræner-uddannelse. Både for unge trænere og voksne trænere. Rikke deltager i kurset, det omhandler primært træning af børn i alderen 4-11 år.
  • Årlig affaldspose uddeling – poserne kan hentes 23.sept., og derefter har man ca 1,5 uge til at uddele.
  • Ungdoms-vintertræning: Vi har fået lov at låne NOVA-skolens gymnastiksal fra kl.17.15-1830/19.00 hele vinteren.

Arrangementer

  • Se under klubaftner/klubture.
  • Fællesspisning er kommet igang igen, og der har været stor tilslutning.
  • Divisionsmatch indbydelser til både Marbæk og Als er lavet.
  • DM Divisionsfinale på Møn: fælles bus frem/tilbage søndag. Prisen bliver ca 125 kr for voksen og 75 kr for børn.
  • Klubfest – Dorthe ser på om det kan lade sig gøre ellers udsættes det til 2022.

Økonomi/Materiel

  • Rengøring af klubhuset betales af kommunen, så derfor har vi fået nogle penge retur.
  • Muligheden for en Mobilepay-konto til klubben er blevet undersøgt. Det er ret dyrt – både oprettelse og hver transaktion koster, og derudover et månedlig gebyr. Det kan være at DOF har en Mobilepay-aftale, som vi kan benytte os af – dette undersøges.

Formand

  • Fælles arkiv – skubbes til næste møde
  • Voksentræning i sydkredsen. Kate er tovholder for det i Sydkredsen – Louise er kontaktperson fra OK Snab

6. Opdatering af kommisorier/Funktionsbeskrivelser af udvalg.

Flemming sender dem ud, og der arbejdes med dette til næste møde.

7. Næste møde.

Mandag d. 8.11 kl 19-21.30