Magnus fortsætter den flotte kurs og skal sammen med flere af sidste års verdensmestre repræsentere Danmark ved VM i orienteringsløb den 20.-27. august i Strömstad i Sverige.
Det er 3. gang, Magnus repræsenterer Danmark her i hans første år som seniorløber. Konkurrencerne giver bl.a. Magnus en masse værdifuld international mesterskabserfaring og bidrager dermed til hans målrettede udvikling som orienteringsløber på topplan.
Stort tillykke til Magnus med udtagelsen.
Landstræner Lars Lindstrøm siger om udtagelsen af Magnus og Björn Cederberg (Tisvilde Hegn OK), begge 1.års seniorer : "Björn Cederberg og Magnus Dewett er løbere for fremtiden, og selvom vi godt ved, at de ikke løber med om medaljerne allerede i år, så har vi en stor tro på, at de i fremtiden kan nå helt derop.
Samtidig har de igennem længere tid vist at de virkelig vil blive bedst, og derfor giver vi dem nu flere erfaringer på allerhøjeste niveau."




