Lørdag d 21/5 var der arrangeret voksen træning i OK Snab.
Vi kørte mod vest og lige inden vi nåede vandet mødte vi Kærgård plantage.
Her havde Henning lavet gode og udfordrende baner til os alle. Banerne var formet som stjerneløb, så man selv kunne bestemme, hvor meget man ville løbe, og hvor mange poster man ville finde. Kærgård plantage er en rigtig spændende skov, som byder på helt andre udfordringer end vi er vant til i Vejle. Der er ikke ruttet med stier i plantagen, og de der er, er ikke alle lige veldefinerede, så vejen rundt måtte planlægges som en ægte O-løber nemlig ud fra bevoksningen, lysninger, kurver, huller, små høje etc.
Efter vi alle kom gennem turen, havde spist vores medbragte frokost og et lille stille regnskyl havde passeret, var vi klar til eftermiddagens udfordring.
Her skulle vi ud i klitterne hvor Kaj havde lavet sjove og udfordrende men ”mindre” baner – heldigvis! Klitterræn er igen noget helt andet end ”Vejle terræn”. Det går alt andet end ligeud. Op på en bakke og man har overblik langt omkring, men det er stadig et udfordrende terræn at orientere sig i. Der var god anledning til at træne kompas kurs og løbe efter de større terræn forskelle.
Efter dagens anden regnskyl blev turen afsluttet med lækker kage og medbragt kaffe.
Tusind tak til arrangørerne for en rigtig dejlig, godt arrangeret, hyggelig samt udfordrende og lærerig dag.





