JFM var for mit vedkommende det første åbne løb og løb i det hele taget siden hjemkomst fra O-Ringen i Sverige.
Sommerferien var nydt på alle kanter, med tilhørende væske og mad, og et polterabend op til også med dertil en delvis skadet fod pga en murhammer der var kommet på afveje..

Så jeg var egentligt lidt betænkelig ved tanken om at jeg havde meldt mig på H35 holdet med Martin og Flemming, det forpligter jo, og vidste jo godt på forhånd jeg var det svage led...
Der skulle dog opstå mange sjove og muntre indslag inden dette mesterskab var afgjort. 

Lørdagen startede med et noget tungt hoved, da forberedelserne til løbet var forgået foran scenen i byparken fredag aften sammen med 6000 andre tilskuere til bla DAD koncert.
Måske ikke det mest optimale setup.
En stor nyhed kom dog også på banen inden starten gik, nemlig at Oliver skulle være far til januar, stort tillykke med det, og en evt ny lille o-løber er på vej, og så ligger det altså godt i munden når man siger farfar Kaj, tante Amanda og onkel Felix:-)

Nå starten gik i alle klasser, og der var lagt op til spænding, den første kom allerede efter små 18 min i skoven i H13-16: Malthe Poulsen (FIF Hillerød) kom som ventet først ind på publikumsstrækket, dog små 50 sekunder senere dukkede Casper minsandten op, det blev lige pludselig rigtigt spændende på den sidste sløjfe.
Helt uventet -7 min senere- dukkede Casper op i skovkanten på vej ind i opløbet, dvs han havde overhalet Malthe på sidste sløjfe, Felix røg herefter ud som nr 1.
Han forsvarede så godt han kunne, og med et kæmpe overskud gav han endda FIF en hjælpende hånd i skoven, med at fortælle på kortet hvor deres 2. løber befandt sig:-)
Felix overlod stafetten til Morten Ö som sikkert løb den endelige sejr hjem til drengene.

H35 som undertegnede selv var en del af startede ud med Martin i skoven, og han lavede en super præstation, og sendte jeg selv i skoven som nr 1.
Vidste dog godt der ville komme et tog bagefter mig i form af Horsens og Kolding.
Da de nåede op, bommede vi faktisk den samme post alle 3, og jeg må have gået på samme flinke skole som Felix, for jeg fandt posten først og i stedet for at snige mig væk, nævnte jeg det lige for Flemming (Horsens) og Anders (Kolding), og så var de ligesom i front.
Jeg kæmpede det bedste benene og hovedet kunne magte, sendte faktisk Flemming i skoven som nr 2 da Horsens senere bommede og jeg denne gang kunne snige mig forbi, uden en lyd:-).
Flemming kæmpede sig op og igen kunne vi se tæt løb forbi publikumsstrækket med Henrik Uhlemann (Kolding) først og Flemming kort tid efter.
Sidste sløjfe blev endnu engang fyldt med spænding.
Godt 10 min senere kom Flemming først til syne og dermed var sejren i hus.

Der var flotte individuelle præstationer i flere klasser bla Ulrika blev nr 1 på første tur i D45.
Henning S blev nr 2 på hans tur i H55.
I H21 blev Kristian nr 2 på første tur, Rasmus nr 3 på anden tur og Morten S blev 1 på tredje tur.

I H/D12 løb Eva sit hold flot ind på en anden plads efter første tur, og så var det vores alle sammens lille Aksel der skulle i skoven, denne gang for første gang uden skygge.
Nu længe siden jeg har set Flemming så nervøs, vi stod og ventede  spændt på den lille seje fyr ved publikumsstrækket.
Så dukkede han op fuldt koncentreret og tøvede ikke en kende trods han blev speaket, og der blev råbt til ham, han havde endda så meget overblik at han løb og læste sig videre ind på kortet lige inden han røg i skoven igen:-)
En sikker 3. plads blev resultatet, super flot.

Der blev kæmpet bravt fra SNABs side i alle klasser og vores nabo klub OK GORM havde igen fået et stævne stillet godt på benene, trods de noget utidige vejrguder de har måttet kæmpe med ved morgenstunden denne dejlige dag i Gødding.
Stor ros til Steen Holmegård der lavede banerne, de var super gode.