Vejlestafetten igen og igen og igen og…….
Søndag den 7. juni var OK SNAB arrangør af endnu en Vejlestafet. Denne gang i Staksrode Skov på nordsiden af Vejle Fjord. Stævneleder Peter Skov Nielsen har en sidste opgave at løse: Der skal skrives noget om arrangementet på klubbens hjemmeside. Jeg – Kate Nielsen – har tilbudt ham at lave et interview.
Der er gået lidt mere end et døgn siden Vejle Stafetten 2015 lukkede og slukkede. Stævneleder Peter Skov Nielsen sidder i en god lænestol og føler sig tilfreds med det hele. Min mission er at finde en forklaring på, hvorfor han år efter år melder sig som stævneleder på det samme løb. ”Jeg har været leder af Vejlestafetten mindst 6 gange – måske mere. Jeg kan faktisk ikke huske det”, siger Peter. ”Og hvorfor så gøre det igen og igen? Spørger jeg. ”Det er fordi det er sjovt, at udtænke og udvikle løbet og finde nye varianter”, fortæller Peter. ”Jeg arbejder hele tiden på at finde et koncept, der duer, og som andre kan få glæde af”.
”Hvor længe har du egentlig været i gang med Vejlestafetten 2015, og hvad er det for opgaver, som du skal varetage”, spørger jeg Peter om. ”Ja det hele begynder med skovtilladelsen. Det ordner Henrik Jensen. Han finder normalt også en banelægger. Det sker som regel omkring jul. Stævneleder og banelægger finder sammen en banekontrollant, og mens det endnu er vinter kigger vi på skoven og prøver at forestille os, hvordan det hele vil se ud, når sommeren kommer. Omkring dette tidspunkt kobles der også en banekontrollant på løbet, og jeg begynder at se mig om efter funktionsledere til: Kiosk, beregning, børnebane, parkering, start/mål, åbne baner, væske og speakning. Der er nogle i klubben, som tit varetager den samme funktion. I år var jeg uheldig med, at 7-8 personer var forhindret i at være funktionsledere. Det gav også en ekstra udfordring, at både banelægger og banekontrol blev for hindret i at være med på stævnedagen, så der måtte indkaldes suppleanter for dem”. ”Hvordan holder du styr på alle de folk og sikrer, at de gør de rigtig ting”, spørger jeg. ”Jeg har lavet beskrivelser af alle funktioner, og der afholdes et funktionsledermøder før løbet. På den måde bliver det klart, hvad hver især har ansvar for. Der er også en tegning af stævnepladsen og tidsplan for hele forløbet, som er med til at skabe en fælles forståelse. Det er en stor fordel, at mange funktionsledere har været med før. De kender deres rolle og kan arbejde selvstændigt. Det er dejligt, for så kan jeg koncentrere mig om at være til rådighed, hvis noget uventet dukker op under løbet”, fortæller Peter.
Men Peter har også været ansvarlig for at lave sponsoraftaler. Sponsorerne har givet præmier til stafetten og forplejning til alle hjælperne. Endelig skal han som stævneleder udarbejde indbydelse og instruktion til deltagerne.
Vejlestafetten starter allerede kl.6 søndag morgen, hvor den ansvarlige for materiel er i gang med at fylde 5 trailere sammen med funktionslederne. Nu skal det prøves af, om det hele fungerer.
”Hvad var din største udfordring ved årets Vejlestafet”, spørger jeg Peter. ”Det var en uklarhed omkring aldersgrænsen i ungdomskonkurrencen. Det hold, som løb hurtigst, kunne ikke vinde, da den ene løber var 16 år. Jeg var rigtig glad for, at jeg havde en kompetent dommer til at hjælpe med problemet, og at det pågældende hold uden protest modtog afgørelsen”.
Jeg vil gerne vide, om der er noget, som Peter gerne ville have undvære sådan en dag? Noget der var rigtig træls? Men han er så positiv omkring Vejlestafetten og ser kun nogle ”små sten på vejen”. ”Jeg brugte en del tid på at skrive mails til sponsorerne og på at få nogle aftaler med dem. Bagefter tog det en del tid at hente alt det, som jeg fik fra dem. I en travl hverdag var det nogen dage for meget”, forklarer Peter. ”På selve dagen havde vi en hændelse med en ung, urutineret dreng, som fik en dårlig oplevelse i skoven og græd, da han kom i mål. Det gjorde også mig ked af det, for jeg vil så gerne have, at alle får en god oplevelse med orienteringsløb”
Nu vil jeg så gerne vide, hvordan det føles at være stævneleder her ”dagen der på”. ”Det er lidt som et vacuum”, siger Peter. Det hele bliver ”fyret af” så hurtigt. Nu føler jeg træthed, men også tilfredshed. Det hele ”kørte”, og der var en fantastisk stemning på stævnepladsen – både hos deltagerne og hos alle dem, som hjalp fra SNAB. Det er så skønt, at folk er glade, og at jeg har fået mange gode kommentarer fra deltagerne”.
”Hvis nu ikke din kone synes du skal være stævneleder på Vejlestafetten 2016, hvad er så dit råd til din afløser”, spørger jeg Peter. ”Vedkommende bør tage udgangspunkt i alle de beskrivelser, som jeg har lavet Der er ikke nogen grund til at starte forfra. Det er også vigtigt at bruge evalueringen fra i år. Skoven har stor betydning. Staksrode var et godt valg”.
Afsluttende giver jeg Peter det sidste ord og han siger: ”Jeg håber, at Vejlestafetten må overleve. Det er et helt unikt arrangement i Danmark. Og så vil jeg takke alle dem, som hjalp, og dem som kom og løb. Uden dem bliver der ikke en Vejlestafet i 2016.
Kate Nielsen og Peter Skov Nielsen