Så fik nye og nyere Snab’ere også prøvet at løbe O-løb i Grejsdalen. 20/9 1988 var sidst der var løb derude. Et lokalt natløb på den østlige side af dalen. I mere end 26 lange år har vi altså måttet vente på det store øjeblik, hvor vi igen kunne gå i krig med det specielle terræn.
Der er ellers masser af skov i Grejsdalen, men det har meget længe været svært at få lov til at løbe i. Men nu skete det altså. Her til aften havde vi et fantastisk gensyn med dette aldeles – efter min mening – fantastiske terræn. Poul havde banet vejen og fået tilladelse hos en håndfuld skovejere, der åbent og venligt har givet os lov til at komme i deres skov. Lars Munch har spankuleret op og ned ad bakkerne i et stykke tid for at tegne et aldeles glimrende kort.
Der blev budt på korte mellemdistancebaner. Det er jo trods alt kun et lille område. De fleste tænkte vistnok, at de kunne gå en længde op i forhold til hvad de plejer. I hvert fald var der hurtigt mangel på den lange svære bane (desværre i øvrigt..). 4,1 km kunne da ikke være noget særligt? Men jeg skal lige love for, at banerne ikke føltes som mellemdistance. Aldrig har jeg set så mange gående orienteringsløbere i en skov.
Allerede på vej til post 1 følte jeg mig hensat til en anden verden (og det kun 5 km fra hvor jeg bor). På de efterfølgende poster blev det mere og mere specielt. Kæmpe udløbere og slugter i alle retninger. Skrænter så stejle at man ikke kan løbe på langs og ikke kunne komme op med mindre man klatrede på alle fire. Det var som at løbe i Schweitz eller Østrig. Kontinental orientering lige præcis, og som ellers ikke findes i Danmark. Hele banen igennem tænkte jeg på en skov i Østrig, som jeg engang løb i. Ikke engang bevoksningen lignede det sædvanlige Vejle-stads. Fin bund med hængende moser på skrænterne og stedvist grønt dække af skovløg i slugterne. Kun få steder så og mærkede jeg brombær.
43 minutter og ca. 30 sekunder tog det for mig at løbe den lange bane. 43 min plejer jeg at bruge på at løbe en bane på 6 km i en af vores normale skove. Det var kun de færreste, der nåede under 10 min pr km denne aften. Men der var også 345 m stigning på det optimale vejvalg.
En stor oplevelse på en hverdagsaften og til en hverdagstræning. Flot vejr og 65 glade Snabbere, der forsøgte sig med alpin orientering.
