OK Snabs dygtige ungdomsløbere imponerede ved de Jysk-Fynske mesterskaber i orienteringsløb.

Ved lørdagens 3-mandsstafet, der blev afviklet i et kuperet og udfordrende terræn på Sletten ved Julsø, gjorde drengene rent bord fra 13-20 år.
Således vandt Thomas Blok, Casper Thygesen og Morten Örnhagen Jørgensen klassen H13-16 og i klassen H17-20 tog Viktor Gammeljord, Kristian Blok og Morten Schou sig af guldet.
Klubbens pigehold var efter i alt 2½ time i skoven kun ½ minut fra samme succes og sikrede sig dermed en absolut godkendt sølvmedalje i D13-16.
I klassen D/H-12 udgik halvdelen af holdene pga fejlklip og desværre også vores stærke "yngstehold".

Søndagens individuelle mesterskab havde Horsens OK som arrangør og blev afviklet i Gludsted Plantage nord for Nørre Snede. Området rummer en fin variation mellem nåletræsplantage og åbne hedearealer.
I H13-14 vandt Morten Örnhagen Jørgensen endnu en guldmedalje, og Jens Christian Gammeljord vandt guld i H17-18.
I H10-12 blev det sølv til Felix Isaksen - kun 3 sekunder fra guldet, og bronze til Jeppe Caspersen.
Thomas Blok sikrede sig weekendens 2. medalje med bronze i H15-16.

Både lørdag og søndag hentede flere af klubbens voksne løbere også medaljer.

Trods ærgerlige fejlklip, oversprungne poster, bum eller andre stunts havde vi alle nogle dejlige ture i skoven - og det er jo det, det allermest handler om.

se flere billeder her.