Vores flotte banner var i godt selskab og blev set af mange, da vi tog det med til O-ringen; verdens største orienteringsstævne. Blandt 12 000 o-løbere fra hele verden var det rart at have et fast holdepunkt, en ’sidste sikre’ og det fungerede som mødested for såvel familien som for andre danskere.
Vi var færre danskere end vi plejer, men det skyldes at vi denne gang skulle køre hele 1800 km mod nord, til den svenske by Boden tæt på polarcirkelen, for at være med. Men det var hele turen værd. En fantastisk uge med spændende orienteringsterræner og solskin (næsten) hele døgnet rundt.
Snab-flaget vajede stolt ved stævnepladserne og ved vores campingvogn på campingpladsen. Morten havde den gamle vimpel med op på podiet, da han efter 5 dage blev fejret som vinder i H12. Eva fik en flot 6. plads i D10. Hun var op i mod hele 140 konkurrenter :-)




