Hej! Jeg er lige kommet hjem fra Vejlestafetten. Det har været en god dag.
Jeg løb på hold med Amanda, Jonas og Rikke i Light stafetten. Amanda løb første tur og kom ind som nr. 3 efter et fint løb. Og så var det min tur. Jeg var lidt forvirret i starten og der var mange bakker. Det sidste stykke var jeg godt træt, men jeg prøvede at give den gas. På vej til post 16 kom jeg forbi post 11, og jeg var lidt usikker på om jeg havde taget den rigtige post, da det så lidt anderledes ud fra den vinkel jeg nu kom fra, men jeg havde klippet rigtigt. Da jeg kom i mål, skulle jeg skifte over til Jonas som stod klar. Det var hans første stafetløb. Det gik fint, og han sendte Rikke afsted på sidste tur. Det gik også superfint for Rikke, og vi kom på en 6. plads. Snabs 1. hold med Casper, Julie, Jeppe og Rasmus blev nr. 3 og Kolding vandt.
Der var en god kiosk som Ditte og Irene stod for. Hos Michael kunne man købe pølser. Der var også en sjov børnebane i en park. Der skulle man finde poster, men ikke i en bestemt rækkefølge - og man kunne tage den så mange gange som man ville. Det var rigtig hyggeligt på stævnepladsen, alle var glade og det hele var tæt på. Det var spændende at følge konkurrencen, og det var super at der var speakning. Det var også godt at der var forvarsling, så man viste nogenlunde hvornår løberne kom.
Hilsen Eva
PS. Hvis du vil se resultater, så skal du gå ind under "stævner" på hjemmesiden...




