Forberedelserne starter torsdag eftermiddag med lidt let at spise. Så skal tasken pakkes med en madpakke, drikkedunk, lidt skiftetøj, sko, kompas og brik. Det er TVO-træning i aften og klare aftaler skal overholdes. Jeg skal sørge for at en bilfuld unge talenter fra Snab kommer til træning, denne gang i Jelling.
Allerede i bilen er humøret højt. Rasmus, Casper, Amanda og Morten glæder sig, de pjatter og driller. Amanda står for skud, men drengene får røg igen. Mødestedet er Bredagerskolen, hvilket er lidt atypisk. Som regel mødes TVO-løberne i en skov eller i et af de to klubbers klubhus. Men i aften står den på sprint-træning i Jelling by, og Morten spotter post 100, da vi parkerer foran skolen.
Aftenens oplæg er nøje planlagt forud for weekendens mesterskaber(sprint og ultra-lang) på Fanø. Løberne har fået til lektie selv at lave en bane på Fanøkortet; en bane som kunne være deres egen til ultra-lang. Banerne skal analyseres, og derefter skal der løbes to baner á 2 km på et sprintkort i 1:5 000. Poster med Emit er sat ud. Strukturen med indledende teori og samtale omkring et emne, efterfulgt af praksis, er fast hver torsdag.
Snart kommer flere biler, Poul Erik, som er aftenens banelægger, kommer i sin traktor, Nina kommer på cykel, og vi er nok ca. 25 der samles i cykelskuret kl. 18. Pernille holder i oplægget og indleder med at ønske tillykke med TVO’ernes mange DM-nat-medaljer. (Det bliver svært at leve op til på Fanø, men efter i aften er løberne i hvert tilfælde velforberedte, red.) Så går løberne i grupper, finder Fanø-kortene frem og gennemgår sammen med en leder tankerne bag deres baner. Der bliver talt om kendetegn for disciplinen ultra-lang; langstræk, vejvalg og sikre ind- og udløb. Terrænets betydning for orienteringsmomenterne diskuteres, og Fanøs forskellige terræntyper karakteriseres.
Derefter bliver vi sendt ud for at varme rigtig godt op. Oplægget med 2 gange 2 km sprint kræver grundig opvarmning. For nogle gælder ”fuld fart frem”, andre har individuelle hensyn at tage og vælger at løbe mere disciplineret. Banerne er rigtige sprintbaner med dertil hørende ”fælder”. Undertegnede løber direkte i den første, men undgår snedigt den anden. Selvtilliden er intakt, men jeg bliver mindet om, at et godt sprintløb kræver fuld fokus.
Da jeg på vejen hjem spørger løberne, hvorfor TVO er godt, svarer de samstemmigt: ”Det er seriøst.” ”Det er tilpas seriøst, lederne vil noget, og vi lærer noget.” ”Det er også fordi vi kender hinanden og til hver træning har vi det rigtig hyggeligt.” Jeg kan kun give dem ret.