Vi er begyndt! Selv om sneen fortsat ligger tyk i de nordvendte slugter, så har dele af det entusiastiske O-folk været i gang i en lille månedstid. Snab var flot repræsenteret til såvel Nordjysk 2-dages og til Danish Spring på Sjælland tidligere i marts. Det er 2 "forårsklassiskere" med international klasse og deltagelse, hvor man som løber sjældent bliver skuffet.
I Nordjylland løb vi i Vester Thorup Klitplantage, et af Danmarks absolut bedste og mest krævende terræn, og weekenden efter lagde dele af Grib Skov terræn til. I søndags inviterede Svendborg OK til løb i Højes Ris, hvilket dog kun lokkede få Snab'ere af huse. Det var dog også et fint løb med nogle godt kringlede baner i et for mange "jomfrueligt" og rigtig sjovt terræn.
Det har været nogle kolde udflugter, og det er - alt andet lige - sjovere at løbe o-løb i snefrie skove og uden handsker og ulden undertrøje... Men da der nu kaldes til Påskeløb, er det dejligt, at vi er mange der trodser kulden og kan mødes i Snab-teltene på stævnepladsen på Skærtorsdag.
Det er sjovt og krævende at finde poster, også selv om der er spor i sneen. Vi er næsten 1300 løbere, der skal finde vej mellem forskellige poster i de kommende dage, så der vil blive mange spor. - Pas på retningen og tjeck kompasset!
Vi ses,
Ulrika




