Fredag mødtes vi alle ved Sognehuset i Jelling. Der pakkede vi bilerne og kørte mod Frederikshavn, hvor vi kom om bord på færgen. Da vi var kommet i havn, kørte vi direkte op til Herkulesgården, hvor vi hurtigt pakkede luftmadrasser, soveposer osv. ud. Og så sov vi.
Næste morgen var der morgenmad kl. 8. Efter en kort instruktion til dagens første løb, startede vi direkte fra Herkulesgården. Det var meget anderledes skov end nogen af os var vandt til. Da vi kom i mål fik vi pølsehorn og saftevand. Herefter kørte vi ud til Rambo Mösse, hvor dagens 2. Løb fandt sted. Da vi kom hjem var der frokost og en times pause. Efter pausen skulle vi løbe 3. og sidste løb omkring en sø. Da vi kom hjem igen, gik der ikke lang tid før os ungdomsløbere gik ned til den nærmeste sø, hvor vi skulle bade i det iskolde vand. Bagefter tog vi hjem til en varm sauna. Resten af aftenen hyggede vi og spiste.
Næste morgen skulle vi ud i en svær skov, hvor vi først løb en prolog på 1 km. Det var for at finde rækkefølgen på den omvendte jagtstart. Da vi kom hjem var der frokost. Til sidst hyggede vi og pakkede sammen og kørte derefter op til færgen.
Se Billeder fra TVOlæringstur Sverige maj 2012
-Skrevet af Amanda og Casper, der var på deres 1. læringstur med TVO.




