Påskeløbene er en af orienteringsårets store begivenheder. I år samlede det 1747 orienteringsløbere. Hvis man dertil lægger de løbere som vælger en åben bane og supporters, så er man snart oppe på et par tusind personer, som valgte at tilbringe dagene fra skærtorsdag til påske-lørdag på Rømø. Det er skønt at opleve at orienteringsløb er for alle. For alle som kan lide at finde poster, at have skoven og naturen som idrætsarena, at spise madpakken ved klubteltet og at være sammen med ligesindede.
SNAB-lejren samlede ca 60, flot repæsenteret af alle aldre. Silas og Agnes var med i barnevogn, Magda, Laura og Axel løb børnebanen sekunderet af Bedste, Farmor og Farfar. Kathrine, Eva, Jeppe og Felix løb i D/H 10... og så alle os andre op til Doris i D 80 A. En af dem som har været med mange gange er Grethe. Hun var godt tilfreds med årets udgave. "Jeg har haft et fint Påskeløb. Bare det at nyde eftermiddagssolen sammen med en kop kaffe og vennerne i klubben efter løbet er hele turen værd."
Grethe er en af de rutinerede løbere i D 65 A. Hun meldte sig allerede 1. dag ind i kampen om de forreste pladser i klassen. "Men det var løbet den anden dag, der var sjovest. Der havde jeg et godt løb. Ude på banen kom jeg til at løbe sammen med en dame, jeg slet ikke kender. Det var sjovt, og vi havde en god dyst. Det var godt nok koldt den dag, men bare man kom afsted, så var det OK." 
Grethe endte på en fornem 5. plads i klassen efter kamp med Else, Bitten, Turid og Marianne den sidste dag. Resultatlisten afsløret et regulært spurtopgør, og selvom man er mormor, så er det sjovt at løbe stærkt. Godt gået, Grethe. En anden sej dame er vores Doris. Hun gennemførte et flot påskeløb med en 1. plads i D 80 A som slutresultat.
Første etape løb vi i strålende sol på Rømø Nørreland. Terrænet var afvekslende, og banerne gik både ude på den åbne hede med klitter og lyng, og i tæt krat med bjergfyr. Mange baner blev først afgjort på de sidste poster ind mod mål. Efter at have løbet flere stræk ud over stepperne var vi "næsten hjemme" og skulle bare have de sidste... Der skulle man tage sig tid, nærlæse kortet og sætte tempoet ned for at kunne løbe tilfreds mod mål. Mange gik i banelæggerens fælde.
2. og 3. etappe løb vi længere mod syd, i skov og hedeområdet midt på øen. Der er terrænet lidt sværere, der er mere tæt skov og større områder med tunge moser og detaljeret kurvebillede. Det er rigtig sjovt og tilfredsstillende at finde posten dér, lige bag ved bakken, som man har forudset at den skal stå. Knap så sjovt er det, hvis den ikke er der...Særlig hvis man befinder sig et par hundrede meter fra nærmeste sti, og man har tilbagelagt afstanden ved at gå, af og til kravlet, ind mellem tætte bjergfyrsgrene. Så går det nemt nogle ekstra minutter... Men det betød nogle spændende opgør, og konkurrencen blev først afgjort den sidste dag.
Vejret den anden dag var ikke værd at skrive hjem om, og at det tillige var formandens fødselsdag, behøver vi heller ikke træde mere i, men vi følte os både rå og seje efter at have skiftet til varmt og tørt tøj og fået en velfortjent kop kaffe i serveringsteltet. 
Lørdag morgen skinnede solen dog heldigvis igen. Det var koldt, og der skulle løbes i superundertrøje for at holde varmen i den kølige vind ude på heden, men vi fik en flot afslutning på stævnet. Foruden Doris' flotte præstation i D80 bør vi nævne, at Eva blev nr 2 i D10A, Felix nr 3 i H10A, Morten vandt H 12 A, Cæcilie vandt D20A, Martin var hurtigst i H35 og Ulrika i D40. Men et stævne som Påskløbene betyder små og store sejre for hver enkelt deltager, uanset hvilket niveau man løber på og hvor rutineret man er. For Lisbeth og Johnny var det det første påskeløb (vi håber, at det bliver til flere), for Lars F. var det bare længe siden sidst...
Løbet var også ramme for årets første klubtur. Vi boede på Visby Fritidscenter, et fritidscenter uden minigolfbane og cafeteria, men med fine faciliteter for overnatning, fællesspisning og hyggeligt samvær for godt 40 orienteringsløbere fra Vejle. Tak til arrangementsudvalget og Ditte for initiativ og tovholderi. En klubtur er værdifuld for både store og små, det er tydeligt. Det er næsten ærgerligt, at vi skal løbe så tæt på som i Horsens' skove næste år.
