En fortælling om et DM-nat med mange bom, en rodet skov og masser af godt humør i et perfekt stævnecenter.

Det blev til 7 medaljer til OK SNAB til DM-nat 14. marts i Hjermind Egekrat i Midtjylland. Silkeborg Orienteringsklub var vært, og de havde virkelig lavet en fin stævneplads i mørket. Et kæmpe stort og oplyst telt med kiosk, opholdsplads, opløb, beregning og resultatformidling under et tag. Desuden var der to mindre telte, - også med lys - med plads til omklædning.

 1000005127 002  1000005128 002  

1000005129 002   1000005130 002

Det er min oplevelse, at der sker noget med mennesker, når man rykker sammen i mørket. Lysten til at snakke med hinanden bliver større, og dette forstærkes naturligvis, når alle samles under den samme teltdug. Arrangørerne havde været uheldige på flere måder: Dels var antallet af deltagere (ca. 300) langt under normalen for et DM , - og dels så havde agressive skovmaskiner "spist" sig gemmen terrænet de sidste uger efter baner og korttegnig var afsluttet,, så der var visse uoverensstemmelser mellem kort og terræn, - og alt for mange træer, der lå ned i bunden af skoven.

Hjermind Egekrat er en kuperet skov med byen helt tæt på, så vi startede i et boligområde, - og løb flere gange langs boligområder. Midt i skoven var en stor å, - som kun kunne passeres, hvis man var adræt. Ellers måtte man ud i åen. Der var ingen forklaring på, hvor dyb den kunne være. Det viste sig nu, at den bare var så man fik våde fødder. Det var både fysisk og teknisk krævende, og næsten alle lavede bom, - også dem som vandt. For midt vedkommende blev jeg flere gange snydt at de mange ekstra stier, som var lavet af skovningsmaskinerne. Det var også svært at holde kurs pga. de mange nedlagte træer, som lå i skovbunder i større og mindre stykker. Desuden var en stor del af det meget hvide kort ret tæt at komme igennen. De var både negativt or kursen og såede tvivl om, hvor man egentlig var.

For mig tog det 65 minutter at kommer rundt på banen. Jeg må indrømme, at jeg flere gange overvejede at gå hjem i utide. Men min vedholdenhed bar frugt. Da jeg kom i mål, var der kun kommet en mere end mig fra min bane. Jeg var overbevist om, at jeg var den sidste. Lidt senere kom den sidst startende, - og så var jeg nr. 3. Men jeg var ikke den eneste, som fik medalje. Der var medaljer til: 

Marie Fjordside Pagh (guld D16)

Karina Skouenborg (sølv D40)

Jens Liengaard (bronze H50)

Ulrika Örnhagen Jørgensen (guld D55)

Flemming Jørgensen (guld H55)

Per Filskov (sølv H65)

Kate Nielsen (bronze D65)