Dansk Orienteringsforbund afvikler i pinsen testløb for U16 og U20-løberne på Fanø.
Ved lørdagens Sprint i Nordby blev det på herresiden til 2 sikre sejre til OK Snabs talenter.
Magnus Dewett vandt den 2,5 km lange H20-bane, 40 sekunder foran nr 2, og 14-årige Morten Örnhagen Jørgensen gav alle U16-løberne baghjul og vandt med et forspring på 22 sek.
Super flotte præstationer.
Søndag afvikles langdistance og mandag mellemdistance.
Pinsens testløb har indflydelse på udtagelsen til sommerens internationale mesterskaber.




