Magnus Dewett er blandt de 12 løbere, der skal repræsentere Danmark ved Junior VM i orienteringsløb (JWOC) den 1-6. juli i Hradec Kralové i Tjekkiet.

Holdet er udtaget efter pinsens testløb, hvor Magnus leverede flotte præstationer alle 3 dage med en 5. plads i Sprinten, en 2. plads på Mellemdistancen og en 8. plads på Langdistancen.


Udover Magnus' flotte resultater, medvirker hans målrettede og seriøse træningsindsats til udtagelsen.

I 2012 var Magnus også med på JWOC-holdet samt på JEC-holdet (europæiske mesterskaber for juniorer, der afvikles i efteråret).