Doris Blok fylder 100 år den 22. november og fortælle til Kate Nielsen om sit liv med orienteringsløb.
Doris er stadig medlem af OK SNAB.
Jeg inviteres indenfor i et lille rækkehus lige ud til Pederholm Skoven. Her bor Doris med alle sine minder fra 43 år med orienteringsløb. Hun har løbet mange gange i skoven lige uden for sit hus. Hun kan huske et træningsløb for nogle år siden, hvor naboen klagede over, at der kom orienteringsløbere ind over fællesarealet ved rækkehusene. Den dag tog Doris sporten i forsvar og fortalte naboen: ”- at naturligvis skal de have lov at løbe her”.
Doris startede som orienteringsløber i 1976 i en alder af 50 år. Det var sønnen William, som introducerede sporten for familien, efter han havde prøvet det hos Livgarden. Hans bror Karsten begyndte også at løbe, mens deres far Jørgen og søsteren Susanne aldrig fik passion for sporten. Det var ikke nyt for Doris at bevæge sig i naturen. Hun havde haft sine drenge med på vandretur i bjergene i Norge fra de var små, hvor de bl.a. har besteget Norges to højeste bjerge. Og allerede da hun kørte med Karsten i barnevognen, trænede hun ved at køre op ad Kiddesvej, - den vej som i dag er kendt og frygtet at selv professionelle cykelryttere.
Doris kan huske, at hun startede med træningsløb i bl.a. Marienlund ved Kolding. Det var dengang man løb på GI-kort, som er langt mindre detaljerede end de O-kort, vi bruger i dag og har en målestok på 1:25.000. Den første rigtige konkurrence var i Silkeborg, hvor Doris stillede op i D50 mod bl.a. Fru Bobach fra Ålborg, der var kendt for at være skrap til O-løb. Men det blev Doris, som vandt, og præmien var et rødt håndklæde. Nu var Doris ”tændt” på sporten og på konkurrencen, og snart var hun mere fanatisk med O-løb end sine to drenge.
I 1979 fik Doris sin første DM-medalje. Det var en sølvmedalje. Siden er det blevet til mange medaljer. De er lagt frem på bordet, så jeg kan se dem. Der er mere end 50 medaljer i guld, sølv og bronze. Doris viser rundt i huset, hvor der står præmier over alt: Lysestager, vaser, tegninger og krus er alt sammen præmier fra et langt liv med O-løb. Nogle er vundet i Danmark, - men Doris har også løbet i Sverige, Norge, Frankrig, Belgien og Tyskland. I samlingen af medaljer og præmier er også to eksemplarer af Vejle Kommunes idrætspris, som gives til sportsudøvere i Vejle Kommune, der har lavet en særlig præstation. Doris husker, at hun fik dem overrakt af Vejles borgermester.
Ud over konkurrencen og udfordringen ved at finde posterne, så har samværet med familien omkring sporten betydet meget for Doris. I ferien tog hun og Jørgen og Karsten og William på campingture, hvor de også løb O-løb. Sørlandsgaloppen i Norge var et populært feriemål, hvor familien hyggede sig med andre fra OK SNAB. Samværet med familien omkring sporten kom også til udtryk, da Karsten fik børn. Her var Doris en flittig træner for barnebarnet Kristian, som hun skyggede på børne- og siden begynderbaner. Kristian er i dag en rigtig god og meget aktiv løber i OK SNAB, - og det har Doris helt sikkert medvirket til.
Jeg kan huske, at familien Blok’s passion for campinglivet også gjorde sig også gældende til OK SNAB’s legendariske Sct. Hans løb i Nørreskoven. Her kom familien med campingbord og tilhørende stole og rødternet dug og flot menu, når der efter løbet var fællesspisning ved bålpladsen midt i skoven. Som jeg husker det, havde vi andre en lidt mere beskeden tilgang til fællesspisningen, når det angik tragtement og møblering.
I 1990’er begyndte Doris at løbe stafet med Grethe Larsen og Lone Knudsen til DM. Klassen hed D130, og løbernes alder skulle tilsammen være mindst 130 år. De tre fik sammen flere DM-medaljer.
Men Doris var ikke kun en aktiv løber. Hun blev også hurtigt klubbens løbstilmelder. Det var i en tid uden PC og O-service, så tingene forgik manuelt, og der blev brugt breve og telefon for at koordinere. Doris indskrev løbskalenderen på skrivemaskine, og den indgik som en del af klubbladet, SNAB NYT. Når man havde tilmeldt sig, sørgede Doris for at kræve penge og lave regnskab, og hun koordinerede den fælles kørsel til løbene og regnede ud, hvor tidligt man skulle køre, for t alle kom frem i tide. Der var mødested på parkeringspladsen ved TEMPO, – det er der Bryggen ligger i dag. Her betalte man for kørsel til Doris i en cigarkasse, - og Doris sørgede for afregning med chaufførerne.
I 2019 vandt Doris sin sidste DM-medalje i klassen H/D90. Da var hun 93 år. Hendes værste konkurrent var ”Røde”, – der egentlig hed Poul Erik Birk Jakobsen og engang var formand for Dansk Orienterings forbund. Året efter var Doris så uheldig at falde ned ad en trappe og brække hoften. Så var det slut med orienteringsløb.
Doris har trykket hånd med borgermesteren og i anledning af den nært forestående 100-års fødselsdag, har hun fået brev fra Kong Frederik. Jeg er sikker på, at han, som selv er løbeentusiast og har været med til at starte Danmarks største løbefest, - Royal Run, ville have elsket at møde en 100-årig orienteringsløber. Men Doris må nøjes med mig, - og jeg siger farvel til Doris og ønsker hende tillykke med fødselsdagen om nogle uger. Dagen skal fejres med flæskesteg og kartofler med brun sovs, og børn, børnebørn og oldebørn er inviteret med. Det er sådan Doris elsker det, - lige som på de mange ture med familie, camping og O-løb.