I weekenden 15. og 16. august var der Jysk-Fynsk mesterskab i stafet lørdag og individuel langdistance om søndagen. 

Lørdag var der stafet på Djursland. Det gav guld til D16 holdet med Marie Fjordside Pagh, Caroline Sørensen og Alberte Lindorf, - og til H/D-43 holdet med Emil Skouenborg, Arn Franck og Emil Thune Lindorf Lund. Der var desuden sølv og bronze til to SNAB hold i H/D12.

Til de voksne blev det til en placering som nummer 3 i H21 og nr. 2 i H45.

Der var ialt 6 børne/ungdomshold med fra SNAB. Ungdomstræner Karina mener, at det må være klubrekord for SNAB til en stafet. De tre af løberne var til deres allerførste orienteringsstævne, og løb et flot løb. Det var Sigrid, Vibe og Asbjørn. Derudover kom alle andre også godt igennem deres baner, og alle 6 hold gennemførte i god stil. 

Søndag var der så individuelt løb i Marselisborg Skoven. Her var der igen fine resultater til SNAB's børn og unge.

D10 - guld til Ida Damkjær Thorsen og sølv til Mathilde Lindorf.

D12 - sølv til Maja Skouenborg

D14 - sølv til Alberte Lindorf

H12 - guld til Alfred Damkjær Thorsen

Desuden blev Karina Skouenborg nr. 3 i D40.

 JFM stafet 2026 1    jfm stafet 2026 2

 Du kan finde flere billeder fra stafetten på løbets hjemmeside