Første runde af kredsmesterskabet blev afviklet søndag den 12. april i Stenderup med OK MELFAR som arrangør. Vejret var helt fantastisk og skovbunden var fyldt med anemoner. På stævnepladsen kunne man tage sol uden overtøj. Men der var andet end vejret at glæde sig over.

Banerne var gode med masser af grøfter og brombær og mudder. Nogen steder var sigtbarheden lidt for god, - hvis man kendte retningen. Men var man først kommet ud af kurs, var det ikke så let at finde tilbage på kortet, for meget lignede hinanden. Igen var der pænt mange første pladser til OK SNAB. Listen ser du herunder.
Klubbens midaldrende herrer havde sat hinanden stævne i H21 - måske for at træne til DM ultralang i næste weekend. Og det var rigtig flot, at Flemming som normalt løber H55 faktisk vandt banen.
Hvis du ikke var ude at samle point til kredsmesterskabet i Stenderup, så kan du stadig nå at være med. Der er endnu 4 løb tilbage, - og du skal bare deltage i 3 af dem for at blive kredsmester. Læs mere om reglerne i filen herunder og tilmeld dig allerede nu det næste kredsmesterskabsløb i Hesbjerg på Fyn den den 26. april.
D10 - Ida Damkjær Thorsen
H12 - Alfreds Damkjær Thorsen
H12 - Emil Skouenborg
H21 - Flemming Jørgensen
D40 - Louise Gjørup
D50 - Ulrika Örnhagen Jørgensen
D80 - Grethe Larsen




