Nordjysk 2-dages blev afsluttet med manér for OK Snab´s mangeårige medlem Kate Kanstrup Nielsen. Kate blev nemlig overrasket til afslutningen af det traditionsrige forårsstævne, med en yderst velfortjent og flot hædersbevisning, nemlig DOF´s ærestegn. Kate tildeles dette hædersbevis for sin store indsats i Sydkredsen gennem mange år. Stort tillykke til Kate og TAK fra os i Snab også. Læs de flotte ord herunder:
Ærestegn 2026
Kate Nielsen
Hovedbestyrelsen har valgt at tildele Kate Nielsen forbundets ærestegn. Kate har været en central person i Sydkredsens arbejde i rigtigt mange år. Hun blev formand for kredsudvalget i 2010 og varetog den post i frem til 2021, hvor hun efterfølgende blev i kredsudvalget som sekretær frem til 2024. Kate var som formand for kredsudvalget, også medlem af forbundets hovedbestyrelse i næste 10 år og har samlet set været en vigtig kapacitet i forbundets organisatoriske arbejde. Kate har været og er stadig en vigtig drivkraft i OK Snab med mange bestyrelses- og udvalgsposter igennem tiden. Hun har særligt været optaget af begyndertræningen for voksne, hvilket har været en mærkesag for hende som hun har lagt store kræfter i. Det var blandt andet medvirkende til at OK Snab vendte en tilbagegang i starten af nullerne til i dag at være en stor og aktiv klub. Et flot mangeårigt arbejde som vi sætter stor pris på. Tusinde tak for indsatsen.




