Teknikkursus i Sydkredsen for Voksne løbere i Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge. Så er det første af vinterens tekniktrænings-kurser klar til Sydkredsens voksne løbere. Det bliver en dag med fokus på teknikken, men også en dag med socialt samvær på tværs.
- Er du letøvet og på vej til at løbe mellemsvære baner, eller vil du gerne blive bedre til at løbe mellemsvære baner.
- Eller løber du mellemsvære baner og vil til at prøve kræfter med de svære baner
- eller løber du allerede svære baner men vil gerne have noget mere teknik forståelse.
Dato: 1. november 2025
Tilmeldningsfrist: 27.okt i O-service.
Første træningspas foregår i Svanninge Bakker her går vi meget i dybden med det otekniske og det andet træningspas foregår i Svanninge Bjerge, her bliver det mere en alm. bane med de tekniske momenter lagt ind i banen. Vi holder introduktion/oplæg til de 2 træningspas i Faaborg OK’s klubhus.
Der vil være mulighed for bad og omklædning i klubhuset.
For at holde fokus på teknikken, vil der som udgangspunkt ikke være tidtagning.
Tekniktrænings-kurserne er for O-løbere på næsten alle niveauer, så du kan være med uanset om du er forholds ny O-løber eller du er mere rutineret. Der tilbydes nemlig instruktion på 2 niveauer: mellemsvær og svær.
Indbydelsen finder du vedhæftet her....
Vel mødt - der er allerede én snab´er tilmeldt ;o)




