Weekenden stod i den grad i Sprinten's tegn. Vors venner i Jelling, OK Gorm, stod for DM i Sprint (lørdag) og DM i Sprintstafet (søndag) i Billund, og der var god deltagelse fra OK Snab som sædvanligt, selvom flere af landsholdsløberne befandt sig andet steds i verden på træningslejr. 

Lørdagens DM Sprint blev afviklet centralt i Billund og blandt Lego's bygninger. Der blev løbet rigtig stærkt og som altid er det de helt små marginaler, der gjorde forskellen.

DSC04666Således løb Kate Nielsen sig til en Sølvmedalje i D65 med 43sek op til guldet. Ulrika tog bronzen i D55 med ca samme tidspand op til guldet. Helt tæt blev det i H18, hvor Rasmus Edvardsen kunne tage bronzen med hjem med marginale 13sek op til guldet, og fuldstændig VANVITTIG tæt blev det i H21, hvor Magnus Dewett tog bronzen blot 6sek efter vinderen. 

Stort tillykke med de flotte og hurtige præstationer.

Søndag stod den så på DM Sprint-stafet. OK Snab var flot repræsenteret i ungdomsklasserne med hele 2 hold i hhv H/D12 og H/D16. Derudover lykkedes det at stille hele 3 hold i H/D21.....tak til alle for at det!!

Sprintstafetten var rykket ud i et boligområde i den sydlige del af Billund, og banerne var meget reelle og uden små tricky afspærringer mv. På trods af dette lykkedes det dog kun det ene H/D21 hold at få alle løberne igennem uden fejlstempling, og på trods af gisninger om fejl i aflæsninger, måtte vi til sidst sande at de manglende poster var reelle nok. Men super godt løbet af OK Snab 1 i H/D21.

1000019863I H/D12 blev det også en gyser. Her gav en ustabil postenhed problemer og i første omgang blev begge vores hold her også dømt ude pga manglende post. Så det var faktisk først efter stævnets ophør, at der kom helt klarhed over fejlen, og derfor har vores H/D12-hold (Anton, Maja og Alfred) stadig til gode at få deres velfortjente sølvmedajle om halsen. DEt gør vi snarest muligt. Stort tillykke med den flotte præstation i hvert fald.

Som altid var det to festlige dage med masser af hurtige kilometer til alle og god hygge på stævnepladsen. Tak til alle for stor velvillighed og engagement, så det blev muligt at stille så talstærkt op i stafetklasserne. 

Og sidst men ikke mindst - tillykke til alle medaljetagerne!!!