Lørdag d. 4.maj bød på endnu et mesterskab - nemlig JFM Sprint (Jysk-Fynsk mesterskab). En del snab'ere havde fundet vej til Jelling - på trods af et enkelt vikingeskib på vejen - og der var således flere muligheder for at få nogle jysk-fynske mestre klædt i de Snab'ske farver.
To gange lykkedes missionen: Camilla Rimmer Eskildsen tog Guld i D18 og Thomas Skouenborg gjorde hende kunsten efter i H40. Stort tillykke til de to, som nu kan kalde sig Jysk-Fynske mestre i Sprint.
Flere Snab'ere var at finde som sølv-vindere: Emil Skouenborg i H12, Louise Gjørup i D45 (kæmpe bom på post 6, så ærgeligt!!) og Felix Isaksen i H21, hvor Casper Thygesen tog bronzen. Naja tog bronzen i D21 og Karina Skouenborg i D40.
Alt i alt en dejlig eftermiddag med højt solskin og de hurtige sko på fødderne. Tak til OK Gorm for et godt arrangement. Her er link til resultater og billeder