DM hold1 2023Sådan, Snab'ere!

"Vi kom, vi så, vi sejrede" - sådan føles det faktisk at vinde BRONZE til DM Hold. OK Snab er dermed Danmarks tredjebedste klub.

Det har været drømmeresultatet for OK Snab i årevis, men at det lige skulle være i år vi kom på podiet, oversteg alligevel vores forventninger. Med 90 tilmeldte var vi igen et stærkt hold - men hvor stærkt afhænger jo af mange ting. Så da de første H50 løbere kom i mål med fejlstemplinger, faldt humøret lidt. De lette baner gav også godt med udfordringer til løberne, og det var slet ikke så ligetil at holde styr på mountainbikespor, stier og slugter osv. 

Men hold da op som der blev kæmpet på de lidt for lange og lidt for svære (mellem)svære baner. Det gælder alle vores seje børn, der var både halve og hele timer i skoven. Og også alle vores voksne løbere, der uanset alder og o-løbserfaring, fik gennemført og godkendt den ene bane efter den anden og DM hold3 2023lige så stille lagde point til OK Snab på resultatlisten. På billedet ses Grethe, der med ca 50 års o-løberfaring bliver heppet i mål efter en god tur og en god tid. 

Efter min egen målgang, lå OK Snab til en 4.plads - men snart gik rygterne om at vi istedet lå til en 3.plads. Det blev i sidste ende det samlede resultat, og det indbød jo til fællesbillede med armene over hovedet. Vores seje H/D10-børn blev sendt på podiet og kunne tage imod bronze-medaljen på vegne af hele klubben.

Vi gjorde det sammen!

Først fuldstændig fantastisk opbakning til divisionsmatchen i Gråsten, hvor også vores dygtige eliteløbere hentede point ind til klubben. Dernæst lige så imponerende opbakning til DM Hold igår. 

DM hold2 2023Tusind tak til alle, som brugte søndagen på O-løb og skrev OK Snab historie - aldrig før har vi haft så flot et resultat til DM Hold. Man kan kun være stolt af os alle sammen og vores flotte fælles præstation.


Link til indslag om DM Hold fra TV Midtvest kan ses her - der er da også indtil flere snab'ere at se ;o)


Udover søndagens succes til DM Hold, skal det næsten også handle lidt om klubturen til DM Hold.

Det var ikke den største flok snab'ere, der benyttede sig af muligheden - men det var virkelig virkelig en hyggelig tur. Madmor Dorthe havde sørget for lækker mad og hyggelige rammer. I vanlig Snab-stil hjalp alle til med stort og småt.

Henning havde lavet et lækkert træningsløb i Vindum skov, som tog sig flot ud i oktobersolen, og der blev nørdet vejvalg, som det sig hør og bør. Også et ældre kort over skoven til DM Hold blev nærstuderet og diskuteret -samt selvfølgelig bedste bud på hvilken placering OK Snab mon ville ende på (ingen gættede rigtigt ;o))

Eftermiddagen blev brugt på Go4O, som virkelig kan få både store og små op af stolene. Der blev memoreret baner, konkurreret og løbet Go4O-stafet. Jeg tror især Axel fik øvet stemplingsteknik i stor stil...

Matador og hama-perler gjorde det sidste for hyggen, mens de voksne gennemgik dagens vejvalg - alt i alt en dejlig dejlig tur.

Vi håber at endnu flere vil gøre os selskab til næste års klubture. Det kan i hvert fald anbefales for både nye og "gamle i gårde" .

 

Billeder fra klubturen og DM hold, kan ses her

(hvis du ligger inde med gode billeder fra enten DM Hold eller klubturen, kan de bare loades ind i ovenstående album)