JuniorVM, JWOC, blev afsluttet med manér med skovstafet i det åbne terræn omkring Cavnic Arena i Rumænien. De danske damer på førsteholdet holdt sammen på orienteringen og leverede gode præstationer, der med flere af topholdene disket, rakte til en flot 5. plads i damestafetten.
Eva Örnhagen Jørgensen løb sidsteturen på Danmarks førstehold og leverede endnu en flot præstation. Hun løb holdet over målstregen som 7. bedste nation i stafetten, 4:22 min efter de Ungarske vindere. Det endte dog med en fantastisk 5. plads til de danske damer, da både Sverige og Schweiz blev diskvalificeret på sidsteturen.
Læs DOF's artikel her.
Forud for den spændende skovstafet havde de danske junior-landsholdløbere været ude på 4 andre distancer, og Eva Örnhagen Jørgensen leverede flot og stabilt løb hel vejen igennem. På Sprint i Baia Mare, blev Eva bedste danske dame og endte på en 22. plads i et stærkt damefelt, 1:39 minutter efter den suveræne vinder fra Ungarn, Rita Maramarosi. Læs DOF`s artikel her.
Dagens efter stod den på Sprint stafet, hvor Eva er sidsteløber på Danmarks førstehold. Hele holdet leverer gode præstationer, og Eva kan slutteligt løb holdet ind på en 15.plads der dog efterfølgende blev vekslet til en 11.plads. Læs DOF's artikel her.
Mellemdistancen slutter for Eva med et styrt, som stjæler tid. Det bliver dog igen til bedste danske dame og en flot 23.plads, 2:35 min efter vinder Henriette Radzikowski fra Schweiz, i et meget tæt damefelt. Det danske hold har dog en rigtig god dag, og det bliver til en flot bronzemedalje i H20 til Oscar Broman Jensen. Læs DOF's artikel her.
Dejligt at se de flotte præstationer fra Eva og resten af holdet. Næste år rykker Eva op i seniorklassen, og forhåbentligt får vi også her rig mulighed for at se Eva i de danske farver til internationale stævner.
(Billede taget fra DOF's hjemmeside)




